25. september 2018
Allerede i 2016 fandt embedslægen medicinfejl på Breelteparken. Foto: Mads Dam Bendtsen
Allerede i 2016 fandt embedslægen medicinfejl på Breelteparken. Foto: Mads Dam Bendtsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter dødsfald: Plejehjem har før fået kritik for medicinen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter dødsfald: Plejehjem har før fået kritik for medicinen
Hørsholm - 20. februar 2018 kl. 10:51
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En beboer på Hørsholm Kommunes plejehjem Breelteparken er død, efter beboeren gennem 10 dage fik gigtmedicin dagligt, selvom medicinen skulle være givet ugentligt.

arrow Læs også: Plejehjem granskes efter medicinfejl

Herefter blev beboeren indlagt på hospitalet den 12. februar og afgik ved døden fem dage senere, oplyser Hørsholm Kommune.

Men allerede i 2016 var embedslægen på tilsynsbesøg hos Hørsholm Kommunes plejehjem, og her konstaterede embedslægen fejl på Breelteparken, der kunne have konsekvenser for patientsikkerheden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Embedslægen tog således stikprøver hos tre borgere på hvert af de tre plejehjem, som fik tilsynsbesøg.

På Breelteparken fandt embedslægen fejl på medicinområdet, som blandt andet bestod i, at der i to tilfælde var uoverensstemmelse med antallet af doserede tabletter og medicinskemaet, at der i et tilfælde manglede en borgers medicin i beholdning, og at der i to tilfælde ikke var overensstemmelse mellem et medicinpræparats aktuelle handelsnavn og det, der stod opgivet på medicinskemaet.

Formanden for Social- og Seniorudvalget Thorkild Gruelund (K) kaldte dengang tilsynets fund for »skønhedsfejl«.

- Jeg synes sådan set grundlæggende, at tilsynet var meget tilfredsstillende, og så var der lige en skønhedsplet på Breelteparken. Men et tilsyn går jo ud på at finde fejl, og vi skal huske på, at vi har 240 mennesker på vores plejehjem, som bliver passet 24 timer i døgnet, og vi får enormt mange henvendelser fra familier, som er taknemmelige for, at deres pårørende er glade på vores plejehjem, sagde Thorkild Gruelund til Frederiksborg Amts Avis dengang.

Forstander på Breelteparken, Helle Jensen, fortalte desuden, at plejehjemmet blandt andet ville iværksætte et »intensivt og omfattende« medicinkursus for medarbejderne efter embedslægens kritik.

Ifølge Peter Orebo Hansen, der er direktør for Social, Sundhed og Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune, er den aktuelle fejlmedicinering ikke gået ud over andre beboere på kommunens plejehjem.

- Efter vores vidende er det den eneste patient, som denne fejl er gået ud over, men det er vi selvfølgelig også i gang med at undersøge. Derudover undersøger vi ikke alene situationen på Breelteparken, men hele den øvrige ældresektor i kommunen, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Kommunen har nu iværksat en såkaldt kerneårsagsanalyse, som skal afdække, hvordan fejlen er sket, ligesom Breelteparken har iværksat en minutiøs analyse af medicinhåndteringen på plejehjemmet og foretaget de nødvendige indberetninger til myndighederne.

Det har indtil videre ikke været muligt for Frederiksborg Amts Avis at træffe udvalgsformand Thorkild Gruelund for en opfølgende kommentar.

arrow Plejehjem gav for meget medicin: Nu er beboer død
20. februar 2018 kl. 08:10 Opdateret: kl. 21:11

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk