20. juli 2019
I madklubben har medlemmerne blandt andet tidligere lavet: frikadeller med stuvet hvidkål, indbagt fisk, farsrulle med hasselbackkartofler og kylling i ovn med kartofler og salat. Foto: Anna Törnqvist Jensen
I madklubben har medlemmerne blandt andet tidligere lavet: frikadeller med stuvet hvidkål, indbagt fisk, farsrulle med hasselbackkartofler og kylling i ovn med kartofler og salat. Foto: Anna Törnqvist Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det kører for Ældre Sagen Hørsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kører for Ældre Sagen Hørsholm
Hørsholm - 14. februar 2019 kl. 06:17
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ældre Sagen i Hørsholm lever og har det godt. Der er venteliste til foreningens bridge-hold, madklubben er så populær, at der nu oprettes et hold mere, og lige før jul rundede Ældre Sagen i Hørsholm hele 5000 medlemmer. Det er en femtedel af alle borgere i kommunen, skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag.

- Det er bare dejligt, som vi siger på jysk. Vi sluttede 2018 af med manér, og det nye år har allerede været forrygende. Sidste år startede vi blandt andet en madklub, som blev så populær, at vi nu har oprettet et hold 2, og det er næsten fyldt. Det starter på mandag. Der er 18 pladser, og vi har allerede 16 meldt til. Derfor overvejer vi allerede nu et hold 3 også, siger Verner Knudsen, næstformand i Ældre Sagen i Hørsholm til avisen.

Madklub 1 kører fast den første mandag i hver måned på Usserød Skole, mens Madklub 2 starter på mandag samme sted fra klokken 17.00-21.00. Klubben vil herefter fortsætte med at køre den tredje mandag i hver måned under ledelse af Kirsten Skjoldager.

- Der er tale om en madklub - ikke om en madskole eller et kursus. Vi laver god og sund daglig mad som stuvet hvidkål og frikadeller eller gammeldags flæskesteg med rødkål - og naturligvis med masser af grøntsager til. Og så prioriterer vi, at snakken går over gryderne, om alt fra dagligdagen til, hvordan sovsen skal se ud. Alt bliver lavet på stedet, og hver klub har på forhånd udvalgt de personer, der skal stå for de forskellige indkøb, fortæller Verner Knudsen, der skynder sig at tilføje, at det ikke koster noget at være med - kun råvarerne til maden.

Og det er ikke kun madklubben, der er populær. Ældre Sagen i Hørsholm har også fem bridgehold, der er fuldt besat, og der er nu venteliste til holdene.

- Sidst i januar startede vi en ny søndagscafé med kaffe og lidt underholdning. Det blev en succes. Tilslutningen var virkelig god. Arrangementet gentages derfor hver anden måned fremover. Desudover har vi startet et malerkursus med en professionel underviser. Hvis du er interesseret i at prøve kræfter med lærred og pensel, så har du en mulighed for at være med, lyder opfordringen fra næstformanden i Ældre Sagen Hørsholm, der fortæller, at, foreningen lokalt også har startet en »telefonkæde« som en del af de nye tilbud.

- Hvis man ønsker et tryghedsopkald hver morgen, kan man melde sig til kontaktpersonen. Det har mange allerede gjort, og i Ældre Sagen er vi glade for, at vi kan opfylde dette behov, siger Verner Knudsen, der fortsætter:

- Demenssygdomme er et stort og meget kompliceret område. Her har en af vores medlemmer meldt sig som frivillig demensrådgiver. Han har selv en stor erfaring som pårørende til en dement. Han har tavshedspligt og kan kontaktes direkte - det kan være en telefonsamtale, men det kan også være til en samtale i dit hjem. Det er et godt tilbud, slår Verner Knudsen fast i Frederiksborg Amts Avis.

Ældre Sagen i Hørsholm holder årsmøde søndag den 17. marts i Sognegården, hvor der skal vælges ny bestyrelse.

- Vi håber, at der er medlemmer, der vil opstille til bestyrelsen. Lad dette være en opfordring, siger næstformanden.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede