25. juni 2021
Rungsted Gymnasium ligger i Kokkedal Sogn . Rektor Ruth Kirkegaard vil derfor kunne byde ca. 600 elever velkommen tilbage i næste uge, hvor der er skriftlige eksaminer. Hvis altså smitten i Hørsholm fortsat falder. Foto: Morten Timm
Rungsted Gymnasium ligger i Kokkedal Sogn . Rektor Ruth Kirkegaard vil derfor kunne byde ca. 600 elever velkommen tilbage i næste uge, hvor der er skriftlige eksaminer. Hvis altså smitten i Hørsholm fortsat falder. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor kan gymnasiet også åbne: Det ligger i det 'rigtige' sogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor kan gymnasiet også åbne: Det ligger i det 'rigtige' sogn

Rungsted Gymnasium ligger ikke, som mange måske tror, i Rungsted Sogn, men i et sogn, hvor smitten er lav

Opdateret 08. juni 2021 kl. 11:21
Hørsholm - 15. maj 2021 kl. 06:00
Af Fred Jacobsen

Hvis smittetallet og antal test udvikler sig i samme takt som de seneste fire dage, står Hørsholm til at kunne genåbne skoler og erhvervsliv fra tirsdag den 18. maj.

arrow Læs også: Fra virtuel til virkelighed: Nu ser de deres nye skole for første gang

Det gælder også Rungsted Gymnasium, selv om smitten i Rungsted Sogn fortsat skulle være så høj, at en sognenedlukning kan komme på tale.

For gymnasiet ligger ikke, som navnet ellers kunne få én til et tro, i Rungsted, men i Kokkedal Sogn. Og dér er smitten langt lavere end i nabosognet.

Derfor har gymnasiets rektor Ruth Kirkegaard adviseret eleverne om, at den halvdel, der skal tilbage på skolen i næste uge, kan komme det igen fra tirsdag - hvis smitten altså fortsætter med at fald.

Eksamen uanset hvad

Det bliver så en god halvdel, fordi der er studentereksamen torsdag og fredag for 3. g'erne. De ville ifølge rektor under alle omstændigheder skulle tilbage til de skriftlige eksaminer, som kan holdes med de regler for afstand og hygiejne, der er foreskrevet.

"Så vi bliver 600, der - om alt går vel - kommer tilbage på torsdag," siger en glad gymnasierektor.

Ingen svar fra ministerium

Det er endnu usikkert, om det måske ellerede bliver på mandag. Hørsholm Kommune har nemlig ikke fået svar fra Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed på kommunens henvendelse om at fremrykke åbningen til mandag.

Hørsholm går i dag ind i det femte døgn med et korrigeret incidenstal på under 250 smittede pr. 100.000 indbyggere. Kravet er, at tallet skal ligge under denne grænse i syv dage i træk - og med det faldende smittetryk in mente mener kommunen, at en genåbning bør fremskyndes.

Rungsted Gymnasium har i en periode haft halvdelen af eleverne på skolen og den anden halvdel hjemme, og måtte på grund af et smitteudbrud efter en privat sammenkomst bede alle elever blive hjemme til virtuel undervisning torsdag den 6. maj og dagen efter.

Smitten spredte sig med lynets hast, så smittetallet fredag den 7. maj nåede på 270, hvorefter gymnasiet, skolerne, daginsitutioner samt kultur- og fritidsliv blev lukket ned dagen efter og har været det siden.

arrow Fodboldkamp i tv sender halvt gymnasium hjem
06. maj 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 12:22
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?