28. februar 2021
Marcus Guldager (S) mener, at et sparekatalog skal være politisk neutralt. Foto: Lars Sandager Ramlow
Marcus Guldager (S) mener, at et sparekatalog skal være politisk neutralt. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sparekatalog skal være politisk neutralt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sparekatalog skal være politisk neutralt
Opdateret 18. juli 2020 kl. 22:41
Hørsholm - 15. juli 2020 kl. 17:09
Af Marcus Guldager (S), Medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og formand for DSU Nordsjælland.

I Glen Madsens indlæg, »Nej til mindre hygge og omsorg til de ældre«, bliver der gjort udtryk for, at Socialdemokratiet, konservative, Venstre, samt Thorkild Gruelund skulle være blottet for respekt for vores ældre medborgere.

arrow Læs også: DEBAT: Folkevalgte skal ikke hænge i embedsværkets skørter!

Årsagen til anklagen er, at vi lader administrationen give kommunalbestyrelsen et overblik over mulige besparelser, der skal give os muligheden for at prioritere til og fra. En af disse besparelser, udarbejdet af administrationen, er en besparelse på ældres aktiviteter.

Sparekataloget er et politisk neutralt dokument, og der er bestemt også mange af besparelserne, som jeg ikke kan sluge. Kampen mod den slags besparelser vil jeg, og resten af Socialdemokratiet, tage til forhandlingsbordet. I Socialdemokratiet mener vi slet ikke, at der skal være nogle besparelser på kernevelfærd i år, hverken på børne- eller ældreområdet. Vi har skåret ind til benet, og et eventuelt sparekrav bør finansieres med en skattestigning, så Hørsholms borgere kan få den service, som de fortjener.

Jeg bliver derfor ærgerlig over, at der i indlægget gøres udtryk for, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, der kæmper kampen mod spareforslag som disse. Når S, C, V, og Thorkild Gruelund stemmer imod forslaget, så er det med ønsket om fortsat at holde sparekataloget politisk neutralt. Jeg er sikker på, at ingen ønsker en situation, hvor udvalgene selv vælger deres besparelser.

Som et eksempel på, hvorfor sparekatalogets politiske neutralitet er vigtigt, så er jeg sikker på, at Hr. Glen Madsen ville være meget skuffet og vred, hvis SFKU (Sport- Fritid- og kulturudvalget) for eksempel fredede Kulturhus Trommen før en budgetforhandling, og bad administrationen om ikke at lave udarbejde spareforslag der. Eller hvis erhvervs- og beskæftigelsesudvalget nægtede at lade administrationen udarbejde besparelser på integrations- og udlændingeområdet.

Forhåbentlig kan Dansk Folkeparti selv se, hvorfor det er et skråplan at gøre sparekataloget til et politisk dokument.

Det er selvfølgelig helt i orden at melde klart ud, hvor man står i en budgetproces. Jeg har selv for eksempel også tidligere på året meldt ud i ugebladet, at det bliver en prioritet for mig, at Hørsholm sætter penge af til den grønne omstilling, så vi igen kan blive en klimakommune, samt at vi undgår besparelser på velfærdsområder, men i stedet prioriterer de områder, der mangler midler. Men i fremtiden håber jeg, at Dansk Folkeparti vil nøjes med at melde deres egne holdninger ud, uden at klandre os andre for holdninger, som vi ikke har.

Det er ufint.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?