{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
19. april 2018
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykel-forhold i fokus til åbent møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykel-forhold i fokus til åbent møde
Hørsholm - 20. marts 2018 kl. 10:50
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan kan forholdene forbedres for cyklisterne i de kommende år?

Det spørgsmål har Cyklistforbundet afdeling i Hørsholm og Fredensborg på dagsordenen, når den lokale afdeling indbyder til åbent møde og generalforsamling tirsdag den 20. marts klokken 19.30 på Usserød Skole i Natur og Teknik-lokalet.

- Da der næste lige har været kommunevalg, har vi inviteret tre politikere til at komme og fortælle, hvilke planer kommunerne har for at forbedre forholdene for cyklister i de næste fire år. Vi vil også høre om muligt samarbejde henover kommunegrænsen med hensyn til bl.a. supercykelstier, cykelvejvisning og parkering ved Kokkedal Station, siger Jens E. Pedersen, der er formand for Cyklistforbundet afdeling i Hørsholm og Fredensborg.

Fra Miljø- og Planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune kommer næstformanden Jan H. Klit (K) og medlem Charlotte Kirchheiner Hansen (K). Fra Fredensborg Kommune kommer Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt næstformand for Infrastruktur- og Teknikudvalget.

- Efter nogle korte oplæg fra politikerne bliver der mulighed for at drøfte kommunernes planer for cyklister. Cyklistforbundet har i mange år haft et godt samarbejde med de to kommuner. I perioder går det godt, til andre tider er der stor velvillighed fra begge kommuner, men det kniber med pengene, når vi når til konkrete projekter. Hvordan bliver det de næste fire år? Det ser vi frem til at høre, lyder det fra Jens E. Pedersen.

Cykel-mødet på Usserød Skole er gratis og alle er velkomne. Efterfølgende holder afdelingen generalforsamling. Det åbne møde varer ca. en time.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk