
Ingen udadvendte aktiviteter for Hørsholms Morten Slotved før om en uges tid
Hørsholms borgmester Morten Slotved er gået i selvisolation. Mandag aften blev der konstateret covid-19 i det, han både i et Facebook-opslag og over for Ugebladet beskriver som "en nær relation".
Det betyder, at Morten Slotved har lukket sig inde sammen med familien og ikke kommer ud i forbindelse med sit virke før han er testet tilstrækkeligt.
"Jeg skal testes i dag, fredag og søndag, så jeg kan tidligst være tilbage med udadvendt arbejde tirsdag eller onsdag, forudsat der er to negative tests. Og de vil blive foretaget i et offentligt testcenter," oplyser borgmesteren.
Da en stor del af mødeaktiviteten i i forvejen foregår virtuelt, får selv isolationen ikke den helt store indflydelse.
"Kigger jeg i kalenderen, så går det nok. Af samme grund er der ikke så meget," lyder det fra den selvisolerede borgmester.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her