18. juni 2021
Smittesituationen er allerede under kontrol, skriver borgmester Morten Slotved (K) blandt andet i et brev, der blev sendt til Erhvervsminister Simon Kollerup tirsdag aften. 

 Foto: Lars Sandager Ramlow
Smittesituationen er allerede under kontrol, skriver borgmester Morten Slotved (K) blandt andet i et brev, der blev sendt til Erhvervsminister Simon Kollerup tirsdag aften. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brev til minister: Borgmester håber på genåbning fra torsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brev til minister: Borgmester håber på genåbning fra torsdag

Smittesituationen er allerede under kontrol, skriver borgmester Morten Slotved (K) blandt andet i et brev, der blev sendt til Erhvervsminister Simon Kollerup tirsdag aften. Borgmesteren håber nu, at erhvervslivet kan åbne allerede fra i morgen torsdag, men han er i tvivl om, hvorvidt det er realistisk.

Hørsholm - 12. maj 2021 kl. 12:42
Af Sophus Zarrs Soelberg

Selvom der egentlig bør gå syv dage med et testkorrigeret incidenstal på under 250, før kommunens erhvervsliv kan åbne igen, vil borgmester Morten Slotved (K) have åbnet Hørsholm tidligere. Derfor har han tirsdag afsendt et brev til erhvervsminister Simon Kollerup, hvor han opfordrer til at ophæve nedlukningen, så Hørsholms pressede erhvervsliv ikke går glip af indtægter i Kristi Himmelfarts-ferien.

arrow Læs også: Læserspørgsmål: Skal vaccinerede stadig lade sig teste?

- Hørsholm Kommune ønsker, at Epidemikommissionen/Folketingets Epidemiudvalg tiltræder genåbning af erhvervslivet med det samme. Smittesituationen i Hørsholm kommune er under kontrol, da situationen er præget af, at godt halvdelen af alle nysmittede i perioden fra 2. maj til 9. maj var gymnasieelever, der hurtigt kom i isolation. Det samme var tilfældet for deres nære kontakter, som ligeledes har ladet sig teste og isolere, skriver borgmesteren blandt andet til erhvervsministeren.

Mange er vaccineret

Derudover lægger Morten Slotved (K) i brevet vægt på, at kommunens sårbare i høj grad er vaccineret, da 35 procent af borgerne har fået 1. stik og 23 procent allerede er færdigvaccinerede.

- Sidst men ikke mindst ligger Hørsholm geografisk sådan, at borgerne i Hørsholm uden større besvær kan komme til Fredensborg, Rudersdal, Allerød eller Lyngby, som jo ikke er lukket ned. Nedlukningen af erhvervslivet vil derfor have begrænset effekt ift. at begrænse smitteudbredelse, fremgår det ligeledes af brevet.

Åben sognene

Skulle det ikke være muligt at genåbne hele kommunen, appellerer borgmesteren til, at man kan genåbne på sogneniveau. Da smitteudbruddet har centreret sig i Rungsted, foreslår Morten Slotved (K), at man, såfremt kommunen ikke kan åbne, fortsat holder Rungsted Sogn lukket, mens erhvervslivet i resten af kommunen får lov at åbne.

Lørdag oversteg Rungsted Sogn grænsen på 500 smittede, hvorfor sognet var blevet lukket automatisk, hvis ikke allerede hele kommunen var det.

- Hørsholm Kommune vil sekundært være indstillet på, at der genåbnes fuldt for erhvervslivet i alle sogne i kommunen på nær Rungsted Sogn, indtil incidensen i Rungsted Sogn er kommet under sognenedlukningsgrænsen, skriver borgmesteren.

Afventer svar

Borgmester Morten Slotved fortæller onsdag, at henvendelsen til Erhvervsministeriet gerne skal resultere i en genåbning af Hørsholms erhvervsliv allerede fra torsdag. Om det faktisk kan lade sig gøre, er dog svært at svare på.

- Jeg håber, at vi kan åbne erhvervslivet allerede i morgen. Om det er realistisk, ved jeg ikke, men jeg sendte brevet i går aftes, så de kan nå at reagere i dag, siger Morten Slotved og understreger, at det handler om at lægge pres på ministeriet.

- Lige nu skal vi lægge så stort et pres på Erhvervsministeriet, at de går til Epidemikommissionen og finder ud af, hvordan vi skal genåbne Hørsholm. Det giver ingen mening, at vi har to planteskoler i Blovstrød Sogn, som ikke må åbne, bare fordi de er en del af Hørsholm Kommune. Det giver heller ingen mening, at vi lukker vores handelsliv i Midtpunkt og Hovedgaden, når det ikke er der, smitten er, siger borgmesteren med henvisning til, at hovedvægten af smitten har fundet sted på- og omkring Rungsted Gymnasium.

arrow Faldende smitte i Hørsholm - så mange er nu vaccinerede
14. april 2021 kl. 15:59 Opdateret: kl. 17:26
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?