25. oktober 2020
Rungsted-borgere går nu i aktion mod lokalforslag 176. Foto: Morten Timm
gallery icon

Se billedserie

Rungsted-borgere går nu i aktion mod lokalforslag 176. Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere samles i protest: En katastrofal fortætningsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere samles i protest: En katastrofal fortætningsplan

En gruppe borgere, der kalder sig Rungsted-Aktivisterne, ønsker at bevare et grønt Rungsted og har startet underskriftindsamling mod lokalplan 176

Opdateret 14. oktober 2020 kl. 09:09
Hørsholm - 13. oktober 2020 kl. 18:30
Af Morten Timm

En massiv byfortætning med endnu flere kæmpe villaer og dobbelthuse i et 100 år gammelt villakvarter i Rungsted.

arrow Læs også: DEBAT: Det kræver politisk sammenhold, hvis nye lokalplaner skal holde 60 år

Det frygter en gruppe lokale borgere bliver konsekvensen, hvis lokalplanforslag 176 vedtages i Hørsholm Kommunalbestyrelse.

Lige nu er lokalplanen i offentlig høring, og borgergruppen - som kalder sig Rungsted-Aktivisterne - har netop i protest sat gang i en underskriftsindsamling imod det, de kalder: "En katastrofal fortætningsplan" og som de mener vil åbne for en afgørende ødelæggelse af Rungsted, man kender i dag.

På to dage er der allerede kommet 234 underskrifter.

Skjult fortætning

Vi føler, at der køres en skjult fortætningsagenda i Hørsholm Kommune, hvor man sælger ud af områdets herligshedsværdier for at give mulighed for at få flere skatteborgere til kommunen," siger Lars Falbe-Hansen, der er en af de 13 Rungsted-Aktivister og med i initiativgruppen til underskriftsindsamlingen, som kører online.

Se HER

Vi er ladt i stikken

"Vi har startet underskriftindsamlingen, fordi vi mener, at politikerne har ladt os borgere i stikken gennem mange år ved at lægge byudviklingen i hænderne på private developere. Det så vi i forbindelse med Hulsøvang-sagen," oplyser Lars Falbe-Hansen og fortsætter:

"Der er efterhånden opført uhyggelig mange kæmpe huse og dobbelthuse. Og med brug af arealoverførelselse-finten, som vi senest har set i sagen på Enghave, bliver der ændret på hele det æstestiske udtryk og det ødelægger herlighedsværdierne i Rungsted-kvartererne, som er 100 år gamle".

Ikke kun Rungsted

Lars Falbe-Hansen understreger, at det ikke kun er et problem i Rungsted: "Det sker jo overalt i Hørsholm. Bare kig i Folehavekvarteret. Er der først lavet en lokalplan, er det point of no return. Så kommer vi aldrig tilbage, for ingen kan forestille sig, at folk begynder at rive deres huse ned igen..."

Lokalplan 176 skal træde i stedet for det eksisterende plangrundlag (byplan 6) og omfatter området nord for Rungstedvej langs kysten til Strandbjerg og op til Hulsøvang.

Formålet med lokalplanen er at sikre området som et attraktivt boligområde til helårsboliger samt områdets åbne og grønne karakter. Desuden opsætter lokalplan 176 retningslinjer for fremtidigt byggeri og udviklingen af området som helhed, fremgår det af en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune.

"Området er et af kommunens attraktive villakvarterer, der særligt er karakteriseret ved det åbne og grønne udtryk. Det ønsker vi at bevare," siger Jan H. Klit (K), formand for Miljø- og planlægningsudvalget.

Det er i dette område i Rungsted, nord for Rungstedvej, som lokalplan 176 omfatter.

FAKTA
Rungsted-Aktivisterne ønsker en lokalplan med:
  • Fastholdelse af servitutterne med minimumsgrundstørrelser på hhv. 1182 og 1576 m², og fastholdelse af den private påtaleret, som er knyttet til servitutterne
  • Forbud mod bebyggelse af nye boliger på nye 'kreative' grunde, der sammensættes (ved arealoverførsler) af smådele fra eksisterende grunde
  • En lav bebyggelsesprocent (gennemsnitsbebyggelsen i dag er på ca. 18,43 %)
  • Huse i max. 1½ etage, som passer ind i området og minimerer skyggepåvirkning af naboejendomme samt direkte indsyn i de omkringliggende ejendomme
  • Forbud mod dobbelthuse på grunde under 2000 m²
  • Bevaring af det grønne vejbillede, sikring af karakteristiske træer og grønne arealer
  • Hensyntagen til bæredygtighed, biodiversitet, klima og miljø
  • En udvikling af Rungsted med respekt for dets grundlæggende herlighedsværdier og de oprindelige og visionære intentioner for området
Fastholde det grønne

For Rungsted-Aktivisterne er det helt afgørende at fastholde 'et grønt Rungsted' og et grønt villakvarter med store grunde, og det karakteristiske grønne vejbillede som modsvar til den tætte by.

Det spoleres blandt andet når lokalplanforslag 176 fastsætter en mindste grundstørrelse på 1.000 kvadratmeter i et område, hvor de mindste grunde i dag typisk er på 3.000 kvadrat alen, svarende til 1.188 m².

"Reelt åbner planen mulighed for blandt andet markant mindre grundstørrelser, arealoverførsler og dobbelthuse. Det er en invitation til developere til systematiske opkøb af ejendomme med henblik på kreative sammenlægninger, opsplitninger af matrikler og nedrivninger af eksisterende ejendomme for at maksimere det bebyggede areal i forhold til grundstørrelserne. Det vil få dybt alvorlige konsekvenser for området," fastslår Rungsted-Aktivisterne.

Høringsperioden for forslag til lokalplan 176 varer frem til og med 6. november 2020.

Du finder Rungsted-Aktivisternes underskriftindsamling mod lokalplanforslag 176 på netadressen nederst: https://www.skrivunder.net/lokalplan_176__en_katastrofal_forttningsplan#form

arrow DEBAT: Venter der nu avanceskat til boligejere ved ny lokalplan?
22. oktober 2020 kl. 14:30 Opdateret: kl. 20:04
arrow Udvalgsformand: Borgere har fået lokalplanforslag galt i halsen
19. oktober 2020 kl. 12:01 Opdateret: kl. 16:03
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?