8. juli 2020
Niels Lundshøj (S), der er formand for Børne- og Skoleudvalget, kan ikke være utilfreds med, at der kommer flere børn til kommunen. Men det giver pladsproblemer. Foto: Lars Sandager Ramlow
Niels Lundshøj (S), der er formand for Børne- og Skoleudvalget, kan ikke være utilfreds med, at der kommer flere børn til kommunen. Men det giver pladsproblemer. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børneboom presser institutioner på pladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børneboom presser institutioner på pladsen
Hørsholm - 28. april 2018 kl. 11:18
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En del af Hørsholms små børn skal fremover muligvis tilbringe deres tidlige år i pavilloner. Børne- og Skoleudvalget har anbefalet Økonomiudvalget at bruge knap to millioner kroner på at bygge pavilloner ved Børnehuset Æblegården, så der er plads til yderligere 20 børn.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men det er på den anden side svært at være utilfreds med, at vi får flere børnefamilier, siger Børne- og Skoleudvalgsformand Niels Lundshøj (S) om beslutningen.

Det er udsigten til, at der over de kommende fire år vil komme langt flere børn mellem 0 og fem år, der tvinger kommunen til at handle.

- Vi er pressede på kapaciteten, og vi står og mangler et sted mellem 135 og 150 pladser. Det skyldes dels den generelle udvikling og dels, at vi får flere børn til kommunen, end vi tidligere har haft. Det er sådan set positivt, men det presser os på kapaciteten. Derfor har vi besluttet at anbefale Økonomiudvalget at bygge pavilloner ved Æblegården, så vi kan lette presset lige nu og her, siger Niels Lundshøj.

Ifølge et notat fra Hørsholm Kommune forventes antallet af børn mellem 0 og fem år at stige med 10,4 procent over de næste fire år. Særligt blandt de to-årige forventes en stor stigning på 27 procent svarende til 50 børn.

Omkring årsskiftet iværksatte kommunen en række tiltag for at dæmme op for pladsmanglen, og en række daginstitutioner øgede kapaciteten, ligesom der blev ansat en ny dagplejer i kommunen. Men nu kan der ikke gøres mere i kommunens eksisterende bygninger.

- Det er administrationens vurdering, at muligheden for at øge kapaciteten i de eksisterende rammer nu er udtømt, skriver administrationen således i dagsordenen til Børne- og Skoleudvalget, og ifølge udvalgsformanden arbejder kommunen hårdt på at finde en permanent løsning til de mange børn.

- Vi arbejder med forskellige scenarier og løsningsmodeller, og vi skal selvfølgelig i gang med at finde en permanent løsning, der peger ud i fremtiden. Vi har blandt andet iværksat en masterplan, der ser på daginstitutionsområdet. Der er ingen tvivl om, at der skal bygges nyt, men det er spørgsmålet, hvor det skal gøres henne, siger Niels Lundshøj.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?