23. november 2019
Når skoleelever fra 4. og 5. klasse i Hørsholm starter på deres nye fritidsaktivitet efter efterårsferien, er der ikke tale om en »almindelig« aktivitet som fodbold, ridning eller spejder.Foto: Lars Svankjær
Når skoleelever fra 4. og 5. klasse i Hørsholm starter på deres nye fritidsaktivitet efter efterårsferien, er der ikke tale om en »almindelig« aktivitet som fodbold, ridning eller spejder.Foto: Lars Svankjær
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn går til naturvidenskab efter skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn går til naturvidenskab efter skole
Hørsholm - 14. oktober 2019 kl. 11:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når skoleelever fra 4. og 5. klasse i Hørsholm starter på deres nye fritidsaktivitet efter efterårsferien, er der ikke nødvendigvis tale om en »almindelig« aktivitet som fodbold, ridning eller spejder.

Nogle har nemlig valgt at bruge deres fritid på at grave sig ned i naturvidenskabens nørdede verden. Igennem syv uger skal børnene arbejde som rigtige forskere og stifte bekendtskab med videnskabelige metoder, hypoteser og kritisk tænkning gennem stribevis af eksperimenter og forsøg.

For andet år i træk har det nemlig været muligt for skoleelever fra Hørsholm Kommune at melde sig til Videnskabsklubben, som er et gratis fritidstilbud, der har til formål at sprede begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge.

Børnene bliver undervist af gymnasieelever, og undervisningen foregår på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium én eftermiddag om ugen i 7 uger. Det er frivillige gymnasieelever, som har meldt sig til at undervise folkeskoleeleverne i enten primatologi, som er læren om menneskeaber og evolution, eller i mikrobiologi, hvor de sammen med de yngre elever kigger på Jordens mindste liv gennem mikroskop og forskellige forsøg med for eksempel gær og balloner.

Mødet mellem de ældre og yngre elever uden for skolens rammer skaber et unikt læringsmiljø med plads til nysgerrighed, engagement og ægte glæde ved naturvidenskaben.

Det fortæller Videnskabsklubbens administrerende direktør, Rikke Schmidt Kjærgaard.

- I Videnskabsklubben arbejder vi for at åbne børn og unges øjne for naturvidenskaben og vise dem, at det kan være sjovt og berigende at arbejde med den naturvidenskabelige tankegang. Vi inviterer dem inden for i en verden fuld af leg og eksperimenter og tilbyder dermed et enestående møde med naturvidenskaben, som forhåbentlig kan være med til at inspirere dem i deres videre færd gennem uddannelsessystemet og livet generelt, siger Rikke Schmidt Kjærgaard, som selv er tidligere topforsker.

Hun startede Videnskabsklubben i regi af Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Forløbene i Videnskabsklubben er udviklet af nogle af Danmarks dygtigste forskere og baserer sig på den nyeste forskning inden for hvert emne.

grafik køb billede