- Det går aldrig helt gnidningsfrit, når man ombygger et gammelt, fredet hus fra 1700-tallet, så der har da været udfordringer.

Det fortæller museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard med en kort latter. Anledningen er den aktuelle ombygning af Karen Blixen Museum Rungstedlund, som gennem de seneste par måneder har efterladt forfatterindens barndomshjem i det rene byggerod. Her er man nemlig ved at ombygge museets entré, café og butik, og det giver udfordringer.

- Hele december gik med nedrivning af lofter, afmontering af elinstallationer til mere end 100 ikke særligt miljøvenlige spotlamper og med at banke det gamle gulv op. Vi havde et rum til personalet, der samtidig fungerede som butikslager. Det rum er ikke længere eksisterende. Det er et vigtigt element i ombygningen, for ønsket er, at gæsterne skal kunne kigge direkte ud i fuglereservatet, når de kommer ind på museet, fortæller Elisabeth Nøjgaard, inden hun fortsætter:

- Meget af huset findes der ingen tegninger over. Vi er ved at bygge et toilet til publikum i stueetagen, så vores gæster ikke skal op ad en trappe for at komme på toilettet, og det har givet udfordringer. Vi skulle finde vandrør, som vi troede lå under terrassen, men det viste sig, at vi skulle grave helt ud i haven. Da vi fik banket det gamle gulv op, var konstruktionen ikke stærk nok neden under, så der blev vi også lidt forsinkede, forklarer hun om det omfattende arbejde.

Mens arbejdet på museet har stået på, er man stødt på flere udfordringer, men der er også kommet overraskelser frem, i takt med at husets skelet er blevet blotlagt.

- Da vi pillede loftet ned, vidste vi godt, at det gamle loft inde bagved ville være i to niveauer, fordi loftet var lavt over cafeen og højere over butikken, som oprindeligt var hestestald. Da vi pillede loftet over butikken ned, dukkede det originale loft fra hestestalden frem, og det var et meget smukt. Det bestod af fyrretræsbrædder, og vi har fået tilladelse til at lade dele af loftet blive, fortæller direktøren. Derfor begyndte et større arbejde, hvor museet fik leveret massive bjælker af Douglasgran, som kunne styrke konstruktionen.

- Den originale trækonstruktion var så medtaget, at vi har genopbygget dele af konstruktionen med Douglasgran. Nogle steder har vi udskiftet loftet, og andre steder har vi bevaret det. Stalden er selvfølgelig forsvundet, men vi afdækker nogle af de elementer, som har udgjort hestestalden, forklarer Elisabeth Nøjgaard.

I januar og februar er tiden gået med at reetablere gulvet og udgrave til gulvradiatorer, ligesom man er ved at opbygge den konstruktion, som skal være entré, garderobe og publikumstoilet. Der er samtidig blevet støbt et nyt betongulv, som nu er i gang med at blive pudset.

Elisabeth Nøjgaard oplyser, at museet regner med at være færdige med ombygningen i slutningen af april eller starten af maj, men at der er mange usikkerheder på spil, når man renoverer en fredet bygning fra 1700-tallet. Byggeprojektet er godkendt af fredningsmyndigheden og udføres i samarbejde med Praksis Arkitekter.