16. juli 2019
Klovnen Benny Schumann fik både voksne og børn til at grine, da han underholdte ved Trommen onsdag. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
gallery icon

Se billedserie

Klovnen Benny Schumann fik både voksne og børn til at grine, da han underholdte ved Trommen onsdag. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Da klovnen kom forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Da klovnen kom forbi
Hørsholm - 11. juli 2019 kl. 09:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens solen stråler, og børnene har fundet sig til rette i græsset ved siden af Trommen i Hørsholm, har klovnen Benny Schumann hevet diverse kasser, æsker og poser frem foran publikum.

Op af en af disse poser kommer efter lang tids søgen - med hjælp fra de yngste i publikum, der ivrigt peger og råber - fuglen Nina.

Forinden har hunden Hunni forsøgt at køre forestillingen af sporet, da denne var mere interesseret i sit næste måltid, end at hjælpe den desperate klovn.

Det går dog hverken værre eller bedre, da fuglen Nina endelig trækkes ud af sin kasse og kommer på scenen.

- Jeg er en klovn og artist, fortæller Benny Schumann til fuglen Nina, der svarer »Er du en klovn, der skal tisse«. Latteren breder sig blandt børnene i græsset. De voksne griner med.

Arrangementet onsdag var en del af Hørsholm Biblioteks sommerprogram, og der er flere aktiviteter endnu.

Selvom der ikke kommer flere tryllerier, er der nemlig stadig mulighed for at have det sjovt på biblioteket. Lørdag den 13. juli fra klokken 10.00 til 13.00 kan man male strandsten med maling eller poschatuscher, som er specielt velegnede til at tegne og male på sten. Biblioteket har samlet nogle sten, men man må også meget gerne selv tage egne sten med.

Lørdag den 20. juli fra klokken 10.00 til 13.00 kan man lave stoftryk på en mulepose. Biblioteket har en masse flotte stempler og tekstilmaling i mange farver, og det er således biblioteket, som sørger for materialer. Hvis vejret tillader det, sluttes sommeren af med at rykke ud på plænen ved biblioteket i uge 31 og 32 fra mandag til fredag mellem klokken 10.30 og klokken 15.00.

Alle kreative værksteder er for børn mellem 3-12 år. De mindste skal have en voksen med. Alle arrangementer vil foregå på biblioteket eller på plænen bag biblioteket.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede