25. september 2021
Nikolaj Løfquist (forrest) og Kenneth Berntsen har flere års kendskab til tøjproduktion, og det kan bruges på flere niveauer, når der skal laves mundbind. Derfor var de forholdsvis trygge ved at investere i en kostbar maskine, der kan - når alt spiller - producerer op mod 80.000 mundbind i døgnet. Foto: Morten Timm
gallery icon

Se billedserie

Nikolaj Løfquist (forrest) og Kenneth Berntsen har flere års kendskab til tøjproduktion, og det kan bruges på flere niveauer, når der skal laves mundbind. Derfor var de forholdsvis trygge ved at investere i en kostbar maskine, der kan - når alt spiller - producerer op mod 80.000 mundbind i døgnet. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barnsdomsvenner indtager nedlagt bryggeri: Satser alle sparepenge på danske mundbind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barnsdomsvenner indtager nedlagt bryggeri: Satser alle sparepenge på danske mundbind

Kenneth Berntsen og Nikolaj Løfquist har på kort tid fyret op under et erhvervseventyr med egenproduktion af 50.000 danske mundbind i døgnet i det tidligere Usserød Bryggeri

Opdateret 25. marts 2021 kl. 10:59
Hørsholm - 24. marts 2021 kl. 11:29
Af Morten Timm

Mundbind made in Denmark - og endda made in Hørsholm på det gamle Usserød Bryggeri.

arrow Læs også: Erhvervs-succes: I et gammelt bryggeri har de lavet mere end 100.000 liter is

De to barndomskammerater og erhvervspartnere Kenneth Berntsen, 49, og Nikolaj Løfquist, 49, har i løbet af et halvt år kickstartet deres egen danske produktion af engangsmundbind.

Al tid og alle deres sparepenge er investeret i firmaet CPH Medical.

Og det er gået stærkt for det lokale makkerpar siden de over en god flaske rødvin såede den første idé tilbage i efteråret, fandt og lejede sig ind på de 250 ledige kvadratmeter i de historiske bryggeri-bygninger på Holmetoften, hvor de som drenge cyklede forbi til lyden af klirrende flasker, til de i december fik leveret maskinen og lavet test og certificeret af deres mundbind hos Dansk Teknologisk Institut for allerede i løbet af januar at have produceret deres første mundbind.

"Det har været en utrolig spændende proces, og ja, vi har haft sindssygt travlt, men vi tror også på, at der langsigtet er et stort potentiale for engangsmundbind. Ikke mindst når de er produceret i Danmark," vurderer Nikolaj Løfquist og Kenneth Berntsen, hvor sidstnævntes far, Steen Berntsen, også er med i firmaledelsen. Dertil har de et par andre investorer, der har skudt penge i projektet.

artiklen fortsætter under foto...

De to iværksættere fra Hørsholm - Nikolaj Løfquist (tv.) og Kenneth Berntsen - er rykket på det nedlagte Usserød Bryggeri i Hørsholm med deres produktion af mundbind. Foto: Morten Timm

Optimerer produktion

Dagligt fintuner vi og justerer maskinen for at optimere produktionen, og nu er vi oppe på 50.000 mundbind i døgnet," oplyser de to CPH Medical-ejere videre.

De satser på at nå op på 75.000-80.000 producerede mundbind i døgnet - og lige nu har de tre ansatte.

Kenneth Berntsen og Nikolaj Løfquist har hængt sammen siden drengeårene i Kokkedal. Nu bor de i henholdsvis Rungsted og Hørsholm og beskriv­er sig som entreprenante typer. Med mange års erfaring fra tøjproduktion i udland­et, som de har kunnet bruge direkte til at starte produktionen af mundbind op på.

Sammen har de også gang i udenlandske erhvervsprojekter med solceller.

Ingen Kina-afhængighed

For et år siden stod det meste af verden og manglede værnemidler., da corona-pandemien brød ud. Al produktion lå i Kina, og der var stor usikkerhed om både kvalitet, levering og priser. Ikke mindst fragten fra Kina og den høje efterspørgsel fik priserne på mundbind sendt på himmelflugt.

Allerede sidste år talte regeringen og statsminister Mette Frederiksen om at sikre forsyningssikkerheden på netop værnemidler. Og for at slippe ud af en total afhængig af Kina mener Nikolaj Løfquist og Kenneth Berntsen, at det bedst gøres med lokal produktion.

Udover dem selv har de kendskab til fem-seks andre danske mundbindsproducenter.

"Vi har fra starten mærket en rigtig stor interesse fra private erhverv - og folk bliver ekstra opmærksomme, når vi fortæller, at det er dansk producerede mundbind. Fedt at vi kan få danske mundbind, siger de til os," fortæller de to lokale CPH Medical-ejere, der har lavet en aftale med flere apoteker om levering af mundbind.

artiklen fortsætter under foto...

Lageret af danskproducerede mundbind hos CPH Medical vokser, og det er de to Hørsholm-iværksættere Nikolaj Løfquist og Kenneth Berntsens håb, at man kan få foden indenfor hos det offentlige og være med til at sikre forsyningssikkerheden til blandt andet det danske sundhedsvæsen. Foto: Morten Timm

Kan konkurrere på pris

Coronapandemi eller ej, er de overbevist om, at vi har ændret holdning til at bruge mundbind i fremtiden og derfor vil være villige til at bruge dem, ligesom flere brancher - fx. tandlæger, dyrlæger og andre sundheds- og klinikerhverv - fortsat vil have et stort behov for mundbind.

"Vi mener, at det giver så meget mening at have produktion her. Og vi er fuldt ud konkurrencedygtige på prisen. Dertil har vi dansk certifikation med ISO-standard og kvalitetssikkerhed, og alle kan komme her og se, hvordan det fungerer. Trenden går helt sikkert i retning af at kunne være selvforsynende," siger Nikolaj Løfquist og Kenneth Berntsen til Ugebladet og tilføjer, at de har fyldt lageret med materialer til at kunne producere otte-ti millioner mundbind.

Rolls Royce-model

I udviklingen af deres engangsmundbind har de lagt vægt på at skabe en bedre komfort, så man kan have det på i længere tid uden det generer, ligesom de er udviklet så de kan blive astma- og allergi-certificeret.

"Vi har prøvet at skabe et Rolls Royce-mundbind, der er mere bæredygtigt, blødt og behageligt at bære. Og vi synes ikke selv, at de irriterer huden, som mange andre mundbind godt kan gøre..."

artiklen fortsætter under foto...

De rette materialer ind i den ene ende. Mundbind ud i den anden ende. Det ser enkelt ud, men produktionen kræver konstant et vågent øje og skal hele tiden fintunes, så de mange materialer, der indgår i mundbindet, sammensættes nøjagtigt. Foto: Morten Timm

Udbudsregler hæmmer

Det helt store mål for CPH Medical er at få hul igennem til det offentlige og komme ind med levering til det danske sundhedsvæsenet.

Igen med henblik på at bidrage til høj forsyningssikkerhed og kvalitet - og ud fra tesen om at Danmark hjælper Danmark.

"Vi er i kontakt med det offentlige og i positiv dialog med Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Det er et spor, vi arbejder hårdt på, men vi er lige nu hæmmet af udbudsreglerne, som de er strikket sammen lige nu. Vi kan ganske enkelt ikke være med på kvantitet. Altså de mængder, som udbuddene kræver, er alt for store, og det håber vi, kan blive ændret, så producenter som os kan være med," siger Nikolaj Løfquist og Kenneth Berntsen, der ligeledes har planer om at kigge på hele genbrugsproblematikken ved engangsmundbind, der i dag ikke er naturligt nedbrydelige.

CPH Medical i Hørsholm har indkøbt materialer, så de kan fremstille mellem otte og ti millioner mundbind.

arrow Træ afløser beton og stål i bæredygtige byggerier
26. februar 2021 kl. 14:56 Opdateret: kl. 10:08
Stemmer du til kommunalvalget i år?