17. december 2018
På en generalforsamling tirsdag aften opløste Borgerlisten i Hørsholm sig selv efter 44 års lokalpolitisk virke. På billedet er det den nu tidligere formand for Borgerlisten Lone Heyde (forrest) sammen med de tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd, Anne-Grethe Nissen og Peter Antonsen, der begge har været med helt fra starten. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

På en generalforsamling tirsdag aften opløste Borgerlisten i Hørsholm sig selv efter 44 års lokalpolitisk virke. På billedet er det den nu tidligere formand for Borgerlisten Lone Heyde (forrest) sammen med de tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd, Anne-Grethe Nissen og Peter Antonsen, der begge har været med helt fra starten. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDSERIE: "Forklædte maoister" og "døgnfluer" takker af efter 44 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDSERIE: "Forklædte maoister" og "døgnfluer" takker af efter 44 år
Hørsholm - 19. april 2018 kl. 07:35
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En epoke er forbi. Et kapitel i Hørsholms politiske historiebog er slut. Borgerlisten har nedlagt sig selv.

arrow Læs også: Borgerliste er nedlagt

Den tværgående lokalpolitiske liste, der er uafhængig af partierne på Christiansborg, har på en generalforsamling tirsdag aften »stillet træskoene«, selvom flere af dens mest fremtrædende medlemmer stadig lever i bedste velgående. Det skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag.

- Det er vemodigt. Borgerlisten har været en stor del af vores liv og optaget megen af vores tid. Derfor er det mærkeligt og en underlig fornemmelse, at det nu er slut. Men der er ingen tårer hos nogen af os, og personligt har jeg været afklaret længe. Det gibber dog i mig, når jeg ser en politisk dagsorden, som jeg ikke længere er en del af. At være medlem af kommunalbestyrelsen er utroligt givende, og det er spændende at komme ud i alle kommunens hjørner. Nu vil vi se til fra sidelinjen, og vi har aftalt, at vi stadig mødes, og hvem ved... vi kommer nok til at råbe op, hvis nogle sager lægger op til det, lyder det fra Borgerlistens mangeårige gruppeformand og tidligere formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, Peter Antonsen.

Det er onsdag morgen og Frederiksborg Amts Avis sidder i hans hyggelige stue på Spejderbakken i Rungsted, hvor også den nu tidligere formand, Lone Heyde, og Anne-Grethe Nissen sidder ved spisebordet, hvor minderne i form af gamle fotos, avisudklip og informationsbreve ligger spredt ud. Der er tale om 44 års historie.

- Borgerlisten blev til i løbet af 1973. De to tidligere radikale folketingspolitikere Lone Dybkjær og Jytte Hilden indbød til en række møder i løbet af året, og flere hundrede mødte op. Dengang var der fuldstændig mangel på borgerinddragelse i Hørsholm. Der var ingen åbenhed omkring det politiske arbejde eller i forvaltningen, og der kunne ikke siges meget godt om planlægningen i Hørsholm. Der var efter vores opfattelse heller ikke »ordentlighed« i økonomien, husker Lone Heyde.

Hun bliver suppleret af Anne-Grethe Nissen:

- Når vi troppede op til møderne blev vi verfet ud. Vi blev kaldt langhårede, forklædte maoister, meningslejetropper, døgnfluer og stemmespild. Men den 12. februar 1974 holdt vi opstillingsmøde på Jagt- og Skovbrugsmuseet, hvorefter vi stillede op til valget den 5. marts med hele 17 kandidater, og hvor vi fik Christian Schütze og Gyda Skat Nielsen valgt ind.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis torsdag...

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk