21. juni 2021
Flagene vidner om den glæde, der var forud for genåbningen. Flagene er der endnu, men stemningen vendte brat med søndagens totale nedlukning. Foto: Morten Timm
Flagene vidner om den glæde, der var forud for genåbningen. Flagene er der endnu, men stemningen vendte brat med søndagens totale nedlukning. Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Appel fra gågaden: Tag en test og tjek i døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Appel fra gågaden: Tag en test og tjek i døren

Gågadeforeningen går nu ud med en opfordring at reducere smittetrykket - og foreslår en løsning for erhvervslivet

Hørsholm - 10. maj 2021 kl. 18:45
Af Fred Jacobsen

Fredagens nedlukning af kommunale institutioner og fritidsliv og epidemiudvalgets efterfølgende nedlukning af erhvervslivet bragte ikke kun Hørsholm som kedelig tophistorie i alle landets medier. Den rammer også erhvervslivet hårdt.

arrow Læs også: Friske tal: Sådan udvikler smitten sig i Hørsholm
En med hammeren

"Det er så alvorligt, som det kan være. Alle havde glædet sig til genåbningen. Vi fik flag op og det hele - og så fik vi et ordentligt slag med gummihammeren."

Sådan opsummerer Thorkild Gruelund, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for gågadeforeningen i Hørsholm, situationen efter den bratte nedlukning, som nu står på og varer ved indtil det korrigerede incidenstal dykker under 250 smittede pr. 100.000 indbyggere syv dage i træk.

I dag faldt det fra 285 til 267, så nedtællingen til bedre tider er begyndt.

Usædvanlig annonce

Den udvikling ønsker gågadeforeningen at bidrage med og offentliggør i den kommende udgave af Ugebladet (på gaden onsdag, red.) en usædvanlig annonce med en opfordring til at bidrage til at få tallet ned ved at tage en test.

"I Hørsholmborgere kan hjælpe os ved at lade jer PCR-teste snarest muligt. Testcentret ved Fritidshuset i Rungsted har udvidet sin kapacitet," hedder det blandt andet i annoncen.

Samtidigt stiller gågadeforeningens formand sig i køen af de stemmer, der kritiserer, at et smitteudbrud, der øjensynligt har haft sit udgangspunkt i at nogle drenge for et par uger siden samledes for at se en fodboldkamp i tv, skal have så alvorlige konsekvenser for erhvervslivet.

Kører andre steder hen

"Det er deprimerende, fordi butikkerne nu ser på varer de ikke kan komme af med - mens man sådan set bare kan køre et andet sted hen og købe dem," lyder det fra Thorkild Gruelund.

Han har derfor svært ved at forstå, at den problemstilling ikke forholdsvis ukompliceret kan imødegås ved at butikkerne tjekker deres kunder i døren.

"Det kan lade sig gøre på restauranter og andre steder. Hvorfor kan det så ikke lade sig gøre ved indgangen til butikkerne?", spørger gågadeformanden, der er ret sikker på, at det er en opgave, de enkelte erhvervsdrivende gerne vil påtage sig.

Stor i lille kommune

Thorkild Gruelund ønsker ikke at deltage i udskamningen af de gymnasieelever, der måtte være udgangspunkt for smitteudbruddet.

"Jeg klantrer ikke de enkelte drenge. Men jeg konstaterer også, at Hørsholm har et stort gymnasium i en lille kommune. Havde vi været større, havde det formentlig set anderledes ud," mener Gruelund.

arrow Politikere: Nedlukningen er allerede gået for vidt
10. maj 2021 kl. 13:01 Opdateret: kl. 12:54
arrow Det betyder nedlukning for skolerne
10. maj 2021 kl. 06:23 Opdateret: kl. 13:26
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?