22. september 2019
En af aktiviteterne i projektet »Gennem viden og relationer ? Demensvenligt Nordsjælland«, der også beskæftiger sig med både pårørende og foreningsliv, er, at butikker og medarbejdere i borgernære erhverv får tilbud om gratis undervisning og et certifikat som Demensvenlig butik. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

En af aktiviteterne i projektet »Gennem viden og relationer ? Demensvenligt Nordsjælland«, der også beskæftiger sig med både pårørende og foreningsliv, er, at butikker og medarbejdere i borgernære erhverv får tilbud om gratis undervisning og et certifikat som Demensvenlig butik. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ansatte lærer at hjælpe demente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansatte lærer at hjælpe demente
Hørsholm - 22. marts 2019 kl. 04:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan håndterer man egentlig mennesker med demens bedst muligt, og hvordan kan man støtte dem, så de i længst mulig tid kan opretholde et normalt liv, hvor de eksempelvis selv sørger for deres indkøb? Det var nogle af de spørgsmål, der blev besvaret, da personalet hos Dalgaard Supermarked mødte en medarbejder fra projektet »Gennem viden og relationer - Demensvenligt Nordsjælland« for nylig.

- Vi har ind i mellem kunder, der lider af demens, og derfor giver det god mening, at vi lærer om, hvordan man bedst muligt møder dem, fortæller købmand Lisbeth Dalgaard, inden hun fortsætter:

- Vi fik nogle gode værktøjer, så nu ved vi mere om, hvad vi kan gøre, hvis vi oplever en kunde med demens, forklarer købmanden yderligere.

»Gennem viden og relationer - Demensvenligt Nordsjælland« er et tværkommunalt projekt, støttet af Sundhedsstyrelsen, som foregår i otte nordsjællandske kommuner.

En af aktiviteterne i projektet, der også beskæftiger sig med både pårørende og foreningsliv, er, at butikker og medarbejdere i borgernære erhverv får tilbud om gratis undervisning og et certifikat som Demensvenlig butik. Til undervisningen bliver butikkens personale klædt på til at støtte op om, at mennesker med en demenssygdom oplever at blive mødt i øjenhøjde og kan fortsætte et aktivt hverdagsliv i deres lokalmiljø.

Stine Skov Øllgård, som er leder på projektet, fortæller, at personer med demens kan opleve store udfordringer på en tur i supermarkedet.

- Der kan opstå mange situationer, når personer med demens handler. De kan have glemt, hvor bilen er parkeret, de kan have glemt koden til dankortet, eller de kan have glemt, hvor mælken står, selvom de har købt den mange gange før. I sådanne situationer kan medarbejderne i en butik gøre en kæmpe forskel, hvis de er klædt på til det, fortæller projektlederen. Hun fortæller samtidig, at personer, der lider af demens, ofte skal bruge længere tid på at svare på et spørgsmål, fordi de skal tænke sig om i længere tid. Derfor kan det have en stor betydning, at personalet ved, hvornår det kan svare sig at være tålmodig.

- Det er den slags tips og tricks, vi giver, fortæller Stine Skov Øllgård, inden hun opsummerer:

- Overordnet set arbejder vi på, at borgere med demens kan blive længst muligt i eget liv. Det betyder, at alle de opgaver og rutiner, som udgør et liv, ikke bliver taget fra borgeren, hvis vedkommende får demens. Man skal stadig kunne levet et godt liv, og der betyder det noget, at man stadig kan nogle af de ting, som man altid har gjort, siger hun.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede