17. september 2021
Marie Rubæk Holm er ny naturformidler på Karen Blixen Museum Rungstedlund og hun er samtidig projektleder på et ambitiøst nyt projekt, der skal binde Hørsholms naturperler sammen. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
gallery icon

Se billedserie

Marie Rubæk Holm er ny naturformidler på Karen Blixen Museum Rungstedlund og hun er samtidig projektleder på et ambitiøst nyt projekt, der skal binde Hørsholms naturperler sammen. Foto: Sophus Zarrs Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ambitiøst projekt: Biolog vil binde byens naturperler sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambitiøst projekt: Biolog vil binde byens naturperler sammen

På Karen Blixen Museum Rungstedlund har man ansat en biolog og naturformidler, som gennem de næste tre år skal arbejde på et stort, spændende projekt, der blandt andet skal resultere i en ny vandresti gennem kommunen.

Opdateret 15. september 2021 kl. 07:35
Hørsholm - 29. juli 2021 kl. 08:43
Af Sophus Zarrs Soelberg

I Hørsholm Kommune er der flere naturperler, som står i skarp kontrast til hinanden. I Folehave-skoven står træerne side om side og naturen forvaltes og kontrolleres af Naturstyrelsen.

arrow Læs også: 'Vild med Vilje' springer ud i byen: Næste år skal vi kåre den vildeste have

Blot et stenkast derfra ligger Fuglereservatet ved Rungstedlund, hvor døde træer får lov at ligge, som de er faldet. Samtidig har Hørsholm den velholdte Slotshave, og i Arboretet kan man finde op mod 2000 forskellige arter buske og træer, som insekt- og fugleliv hver dag nyder godt af.

I fremtiden skal de fire områder bindes sammen med en ny vandrerute, som udover at præsentere kommunens alsidige natur, kommer til at sætte fokus på de kulturelle perler, som Hørsholm har en overflod af.

Det fortæller Marie Rubæk Holm, der for nylig blev ansat som naturformidler og projektleder for Fuglereservatet ved Karen Blixen Museum Rungstedlund.

- Vi er så heldige, at vi fra Nordea-fonden og Beckett-Fonden har fået en stor bevilling, der skal blive til et treårigt projekt, som jeg er projektleder for. Over tre år skal vi have fuglereservatet i fokus både i forhold til naturformidling og arrangementer, og vi skal lave en stor vandrerute, som er et samarbejde mellem Rungstedlund, Folehaveskoven, Arboretet, Slotshaven og Dansk Vandrelaug, fortæller hun.

artiklen fortsætter efter billedet...

I Hørsholm er der vidt forskellige typer af natur, og med en ny vandrerute skal det blive muligt at gå mellem dem alle. Heldigvis har kommunen mange stisystemer i forvejen, og den nye rute vil i nogen udstrækning forbinde disse. Foto: Sophus Zarrs Soelberg

Planerne om den nye vandresti, der kommer til at bære navnet »I Karen Blixens Fodspor - En rute ud i naturen og ind i kulturen«, bliver til virkelighed efter en donation på 2,3 millioner kroner fra Nordea-fonden og 300.000 fra Beckett-Fonden.

Den alsidige natur

Ifølge Karen Blixen Museums nye naturformidler, der er uddannet biolog og tidligere har arbejdet i fem år på Statens Naturhistoriske Museum, bliver den nye vandrerute ikke kun en rejse gennem kommunens forskellige naturperler.

I stedet skal naturen og kulturen mødes på ruten, som Dansk Vandrelaug står for at opføre.

- Det bliver en kulturel naturrute, som skal gå gennem alle de steder, som har været vigtige for Karen Blixen og Dinesen-familien. Det bliver en rute gennem noget af Hørsholms ret vilde natur, som de færreste nok kender til, men som også viser flere af de steder, som har kulturel betydning. Som projektleder kommer jeg til at binde de forskellige elementer på ruten sammen, forklarer 28-årige Marie Rubæk Holm, der udover sit nye arbejde på Rungstedlund også beskæftiger sig som freelance-illustrator med naturvidenskabelige illustrationer.

Museet og dets samarbejdspartnere er allerede nu gået i gang med det indledende arbejde, som skal resultere i den nye vandrerute, men da arbejdet stadig er i sin begyndende fase, ligger det endnu ikke fast, hvornår det praktiske arbejde med at etablere ruten begynder.

Donationerne fra Nordea-fonden og Beckett-Fonden er dog ikke kun gået til den nye vandrerute.

Bevillingen af midler går blandt andet til debatter, talks og udvidet åbningstid og har som mål at invitere nye - og flere - besøgende ud i det historiske Fuglereservat med både læringsmæssige, sansemæssige og legende tilbud for børnefamilier og voksne, heriblandt fuglereservatets i dag knap 100.000 årligt besøgende.

Mange af de nævnte tilbud inklusiv den udvidede åbningstid kan man allerede opleve nu.

arrow PH Park-byggeri graves i gang onsdag
14. september 2021 kl. 07:42 Opdateret: kl. 15:12
arrow Samarbejde nærmer sig frysepunktet: Partier vil stoppe ny bymidte
08. september 2021 kl. 17:05 Opdateret: kl. 18:17
arrow DEBAT: Konkrete initiativer som svar på Emilies grønne opråb
08. september 2021 kl. 06:48 Opdateret: kl. 07:35
Synes du, at kommunen er der for dig?