24. juli 2021
"Vi mødtes (K, V og LA) og drøftede ideen konstruktivt og de konservative kontaktede også de andre borgerlige partier om at få opbakning til forslaget," oplyser Tomas Dyrbye, formand for den konservative vælgerforening i Hørsholm. Her flankeret af borgmester Morten Slotved og nytilkomne Annette Wiencken, tidligere Venstre. Foto: Knud Düring
"Vi mødtes (K, V og LA) og drøftede ideen konstruktivt og de konservative kontaktede også de andre borgerlige partier om at få opbakning til forslaget," oplyser Tomas Dyrbye, formand for den konservative vælgerforening i Hørsholm. Her flankeret af borgmester Morten Slotved og nytilkomne Annette Wiencken, tidligere Venstre. Foto: Knud Düring
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afviser nyt konservativt frieri: Derfor står borgerlige fast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afviser nyt konservativt frieri: Derfor står borgerlige fast

Endnu en gang foreslår K-formand Tomas Dyrbye at optage Konservative i borgerligt valgforbund

Opdateret 21. juli 2021 kl. 07:34
Hørsholm - 21. juli 2021 kl. 07:25
Af Fred Jacobsen

De konservative i Hørsholm banker endnu en gang på hos de andre borgerlige partier for at få etableret et rent borgerligt valgforbund op til kommunalvalget i november.

arrow Læs også: DEBAT: Hvad skete der lige med det borgerlige sammenhold?

"Må jeg foreslå, at det borgerlige valgforbund optager det største borgerlige parti?", spørger Tomas Dyrbye, formand for den konservative vælgerforening, blandt andet i et debatindlæg (se side 25).

Og han bekræfter, at det er det, han gør: Banker på for at få samling på de borgerlige stemmer.

Får det samme svar

Noget tyder på, at han kan banke så meget, han har lyst til uden, at det forandrer noget.

"Svaret vil være det samme som i sidste efterår," siger eksempelvis Dansk Folkepartis Glen Madsen, som dog mener, at hans parti ret beset burde gå i valgforbund med et parti som Konservative.

"Jeg synes jo selv, at jeg politisk set er af meget borgerlig observans. Jeg har fokus på kernevælfærd, børn og ældre, er ikke med på en skattestigning og vil gerne have kulturlivet bredt mere ud. Det er ret borgerlige og konservative ting. Det burde være sådan, at DF og C kan arbejde sammen. Man sætter sig dog ikke bare sammen og aftaler, at nu skal vi samarbejde. Det kræver en masse fodarbejde for at opbygge den tillid der skal til," lyder det fra Glen Madsen

Et lignende svar vil han få fra Liberal Alliances Jakob Nybo, der siger, at der skal klare signaler om samarbejde fra Konservative, hvis det skal være muligt.

Fortsætter gerne

På den konservative vælgerforenings generalforsamling fortalte Tomas Dyrbye forleden om sine sonderinger og gav udtryk for, at han gik fra et mødet med den daværende Venstre-formand Stig Brammer og Liberal Allinaces Jakob Nybo med en god fornemmelse af, at noget var muligt.

"Vi mødtes og drøftede ideen konstruktivt og de konservative kontaktede også de andre borgerlige partier om at få opbakning til forslaget," forklarer Dyrbye i debatindlæget.

Her argumenterer han for at samle de borgerlige stemmer for at sikre en borgerlig borgmester i Hørsholm.

"Fra de Konservative er meldingen klar: Vi fortsætter gerne som borgmesterparti. Er det ikke muligt, så peger vi aldrig på en socialdemokrat som borgmester i Hørsholm," skriver han og prikker dermed til Venstre, der efter valget forsøgte at gøre socialdemokraten Niels Lundshøj til borgmester med Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og socialdemokraternes dengang i alt 10 stemmer.

Stig Brammer bekræfter, at der har været et møde. Mere ønsker han ikke at bidrage med.

"Jeg er ude, så det skal jeg ikke sige noget til det," lyder det fra Stig Brammer.

Hans efterfølger, Preben Carøe, har siden afvist at gå i valgforbund med Konservative.

Giver ikke mening

Eftersom Konservative de seneste tre valperioder ikke har ønsket dette, men derimod har konstitueret sig med venstrefløjen, giver det ikke mening, at de ægte blå stemmer skulle indgå i det foreslåede valgforbund," slår Venstre-formanden fast.

Efterfølgende har Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, SocialKonservative, Kristendemokraterne og Venstre besluttet sig for at indgå i et valgforbund uden Konservative.

arrow Derfor siger de nej til Konservative
24. juni 2021 kl. 07:00 Opdateret: kl. 15:38
arrow Blåt valgforbund er fint - bare ikke med Konservative
22. juni 2021 kl. 06:15 Opdateret: kl. 09:38
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022