26. oktober 2020
Hvis man vil se nærmere på de grundlæggende spørgsmål i Karen Blixens litteratur, kan man tilmelde sig en studiekreds på Karen Blixen Museet.
Hvis man vil se nærmere på de grundlæggende spørgsmål i Karen Blixens litteratur, kan man tilmelde sig en studiekreds på Karen Blixen Museet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åben studiekreds på Karen Blixen Museet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åben studiekreds på Karen Blixen Museet
Hørsholm - 23. november 2019 kl. 05:23

»Hvad betyder det alt sammen?«, spørger Grev Augustus von Schimmelmann i Blixens fortælling »Vejene omkring Pisa« på egne og læserens vegne.

I åbne og hyggelige studiekredse kan man nu forsøge at finde svaret, når læserne sammen kan fordybe sig i Karen Blixens fortællinger og pege på nøgler, der kan åbne op for det til tider svært tilgængelige forfatterskab.

Karen Blixen er i sine fortællinger om maskespil og identitet mere underfundig og postmoderne end nogen. Eller som hendes ven Jørgen Gustave Brandt udtrykte det: »Hun er meget gammeldags, fuldstændig up to date og langt forud for sin egen tid... Og en stor humorist.«

Studiekredsmøderne er planlagt til foreløbig tre weekendeftermiddage, hvor en har været afholdt, og hver gang startes der op med et oplæg om dagens tekst(er) ved mag.art. Ivan Z. Sørensen, hvorefter der bydes op til deltagernes indbyrdes diskussion og en perspektivering og opsamling.

Studiekredsene er for alle interesserede, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage, dog får man mest ud af at det, hvis man har læst de historier, der tales om.

Søndag den 24. november fra klokken 14.00 til 16.00 læser studiekredsen sig ind i »Den unge mand med nelliken« og »En opbyggelig historie« fra Blixens Vinter-Eventyr, 1942.

De to Vinter-Eventyr udgør en slags ramme i bogen, og leder alene derved ind i Karen Blixens fabulerende fortællemåde - og videre lige ind i Tusind og én nat, som der også i »En opbyggelig historie« direkte refereres til - og leges med. Der fortælles om en digter, der af sin ven hører en Tusind og én nat-agtig historie... og så lyder de sidste ord i Vinter-Eventyr: »Man kunne få en god historie ud af den.« Hvad er meningen med de historier?

Lørdag den 30. november fra klokken 14.00 til 16.00 læser studiekredsen sig in i »Syndfloden over Norderney« fra Blixens Syv fantastiske Fortællinger, 1935. Fra første færd lægger Karen Blixen ud med det store spørgsmål: »Hvem er jeg?« Til studiekredsens møde fokuseres der især på to af de mange historier, som er indlagt i rammefortællingen »Calypsos historie« og »Fjerdingsfyrstens vin« med henblik på Blixens (mis?)brug af «Kejserens nye klæder« og af Bibelen.

Problemstillingen er direkte knyttet til det udtryk, som forfatterinden siden medtog som et af sit livs mottoer: »Je responderay« - og til hendes livsanskuelse generelt.

Ivan Z. Sørensen er forfatter, foredragsholder og tidligere lektor på Roskilde Gymnasium. Han har skrevet mange bøger og artikler om især Karen Blixen, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen.

Det koster 125 kroner at deltage, og det er inklusiv entre til museet og kaffe eller te og lidt sødt. Der er begrænset plads. Billetter kan købes på billetto.dk eller i museumsbutikken.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?