22. januar 2021
Region Hovedstaden har tildelt Hørsholm Kommune et pop-up vaccinationscenter. Det betyder, at 90 borgere allerede kan få vaccinen på fredag,
Region Hovedstaden har tildelt Hørsholm Kommune et pop-up vaccinationscenter. Det betyder, at 90 borgere allerede kan få vaccinen på fredag,
Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 90 borgere får tidligere adgang til coronavaccination

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

90 borgere får tidligere adgang til coronavaccination

Region Hovedstaden har udvalgt Hørsholm som en af de kommuner, der skal have et pop-up center, der fremskyder vaccinationerne

Opdateret 15. januar 2021 kl. 16:59
Hørsholm - 14. januar 2021 kl. 07:00
Af Fred Jacobsen

Det høje smittetryk gør, at Hørsholm sammen med en række andre kommuner kommer hurtigere i gang med næste bølge af corona vaccinationerne end først antaqet.

arrow Læs også: Ekstra vacciner på vej til 10 kommuner

Allerede fredag eftermiddag bliver de første af 90 af 300 borgere, der har rundet 65 år og modtager personlig pleje og praktisk hjælp, vaccineret.

Det kommer til at foregå i et pop-up vaccinationscenter, som Region Hovedstaden etablerer ved plejecenter Sophielund.

Og de 90 borgere, der kommer til først, er borgere, der har brug for transport i forbindelse med vaccinationen, oplyser kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon.

Oprindeligt var planen an alle 300 personer i målgruppen skulle vaccineres i regionens vaccinationscenter i Hillerød fra onsdag den 20. januar.

Så kom tilbuddet om pop-up centret, som betyder, at 90 borgere med transportbehov ikke skal transporteres længere end til Sophielund.

"Vi er nu i gang med at ringe rundt for at fortælle borgerne, at de allerede skal vaccineres på fredag," fortalte Pernille Halberg Salamon i går, og hun er meget tilfreds med denne mulighed.

"Det betyder, at borgerne kan vaccineres i lokalområdet," konstaterer hun og glæder sig over, at det også sparer kommunen for en stor logistisk opgave med at organisere transport til Hillerød.

De øvrige 210 borgere, der ikke har meldt et transportbehov ind, skal selv sørge for at komme til Hillerød, hvor der som planlagt tages hul på vaccinationerne onsdag den 20. januar.

Det skal så understreges, at pop-up vaccinationscentret kun er for borgerne i målgruppen, der er visiteret til vaccinationen.

arrow Det globale gymnasium kalder i en covid 19-verden
13. januar 2021 kl. 05:54 Opdateret: kl. 22:07
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?