25. oktober 2020
Hørsholm-drengen Mads Reuther fik sin første oplevelse som skuespiller i Trommens musical »Romeo og Julie«. Nu gæster han sin fødeby, når Folketeatret opfører Molières »Den Gerrige« i Trommen 7. november. Her spiller Mads Reuther den gerrige Harpagons søn Cléante. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Hørsholm-drengen Mads Reuther fik sin første oplevelse som skuespiller i Trommens musical »Romeo og Julie«. Nu gæster han sin fødeby, når Folketeatret opfører Molières »Den Gerrige« i Trommen 7. november. Her spiller Mads Reuther den gerrige Harpagons søn Cléante. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 50 film senere: Skuespiller genbesøger sin fødeby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

50 film senere: Skuespiller genbesøger sin fødeby

Hørsholm-drengen Mads Reuther fik sin første oplevelse som skuespiller i Trommens musical »Romeo og Julie«. Nu gæster han sin fødeby, når Folketeatret opfører Molières »Den Gerrige«.

Hørsholm - 13. oktober 2020 kl. 13:36

Den 29-årige skuespiller Mads Reuther er tilbage i sin fødeby - og på karrierens første scene - når Folketeatret opfører Molières komedie »Den Gerrige« i Trommen 7. november.

arrow Læs også: Sigurd Barret svinger 'Sværdet i Stenen'

Mads Reuther spiller den gerrige Harpagons søn Cléante, som må smede rænker for at slippe fri af sin fars tyranni og selv finde kærligheden. Trommen lagde også scene til en ung Mads Reuthers første erfaring som skuespiller. Som dreng spillede han ellers fodbold, tennis og golf på livet løs i lokale klubber, men en knæskade satte en stopper for al sport.

Mads Reuther ser en anelse anderledes ud uden teatersminke. Pressefoto

Debut i Trommen

I stedet fristede de skrå brædder i det lokale kulturhus.

- Jeg gik til audition på Trommens ungdomsmusical »Romeo og Julie« og fik en rolle som en af Romeos venner. Jeg var kun 15 år og var en af de yngste medvirkende. Det var en stor oplevelse både kunstnerisk og socialt. Det var fantastisk at mærke den nerve, scenen havde, og være sammen med andre unge på tværs af alder. En af mine bedste venner den dag i dag mødte jeg dengang, fortæller Mads Reuther.

Musicals på Rungsted Gymnasium

Efter »Romeo og Julie« gik han på Rungsted Gymnasium, hvor han var med i forskellige musicals.

- Det skærpede min lyst til at blive skuespiller. Jeg fik mine første roller i film og tv, da jeg gik i 2.g og 3.g. I 2010 fik jeg min første filmrolle i »Sandheden om Mænd« af Nicolai Arcel, der senere blev Oscar-nomineret for »En kongelig affære«. Et par år senere kom jeg ind på Skuespillerskolen i Aarhus i fjerde forsøg.

Har medvirket i mere end 50 film

Mads Reuther har efterhånden medvirket i over 50 film, senest »De forbandede år« fra 2020, hvor han spiller en af hovedrollerne sammen med Jesper Christensen og Bodil Jørgensen.

I den nye DR-serie »Noget om Emma«, der har premiere den 23. oktober, spiller Mads Reuther også hovedrollen, og i 2021 kommer hans første engelske film.

Desuden har Mads Reuther lavet to kortfilm som manuskriptforfatter og instruktør. I januar 2020 var han Robert-nomineret for sin sidste kortfilm »Savnet«.

arrow Livekoncert med Mike Stern og Chris Minh Doky
18. oktober 2020 kl. 08:30 Opdateret: kl. 16:40
arrow Seks millioner til at rette op på stolebommert
06. oktober 2020 kl. 09:22 Opdateret: kl. 17:40
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?