18. september 2021
De veje, som er markeret med turkis på kortet, har været ramt af indbrud indenfor den seneste uge. Grafik: Frederik Volstrup Kock
De veje, som er markeret med turkis på kortet, har været ramt af indbrud indenfor den seneste uge. Grafik: Frederik Volstrup Kock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 15 villaindbrud anmeldt i Hørsholm på under en uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15 villaindbrud anmeldt i Hørsholm på under en uge

Anmeldelser om indbrud stryger ind hos Nordsjællands Politi i disse dage. Der er anmeldt 15 indbrud i Hørsholm den seneste uge, hvoraf størstedelen er begået i »Pip-kvarteret« på den vestlige side af Kystbanen.

Hørsholm - 28. juli 2021 kl. 16:30
Af Frederik Volstrup Kock

Vi befinder os i slutspurten på indbrudstyvenes ubestridte højsæson. Det ses tydeligt i Nordsjællands Politis opgørelser over indbrud i privat beboelse.

arrow Læs også: Se listen: De har solgt deres bolig

Der har nemlig været 15 af slagsen i Hørsholm blot inden for den seneste uge - som har været anmeldt.

Juli måned har historisk vist sig at være den periode på året, hvor flest danskere kommer hjem til en ubehagelig overraskelse, så tallene kan meget vel stige yderligere, når feriesæsonen er overstået.

Ét kvarter er hårdt ramt

Der er en række fællestræk ved de femten indbrud, der er anmeldt den seneste uge. Størstedelen af indbruddene er begået mod huse i Pip-kvarteret - området vest for kystbanen, hvor vejene er opkaldt efter danske fugle, som det også fremgår af kortet for oven.

Villaer er ubestridt den mest indbrudsudsatte type bolig. 81 procent af alle indbrud bliver begået mod villaer, da de typisk tilbyder tyvene de bedste muligheder for begå sin kriminalitet uforstyrret.

Hørsholm Kommune er en af de kommuner i landet hvor der bliver begået flest indbrud per indbygger, og derfor er det ikke overraskende at indbruddene sker, men det er bemærkelsesværdigt, at så mange sker i samme nabolag. Hørsholm Kommune i 2020 dobbelt så mange indbrud per indbygger, som der er registreret efter samme målestok på landsplan.

Det kan du selv gøre

Der er mange muligheder, hvis ønsker at gøre sin bolig mindre attraktiv for indbrudstyvene. Man kan installere lys, der aktiveres af en sensor, når nogen træder ind på matriklen.

Man kan også trimme hækken ned i kort højde. En lav hæk med højde på blot én meter er den optimale højde til at skræmme tyvene væk, mens en hæk højest bør være 1,6 meter, hvis det målbart skal have en præventiv effekt.

Desuden kan såkaldt skalsikring af boligen have stor forbyggende effekt, da mange indbrudstyve kaster håndklædet i ringen på forhånd, hvis de støder på huse, der er udstyret med solide døre og vinduer, alarm eller har aktiv nabohjælp i kvarteret.

Tryghedsvandringer
Hørsholm Kommune tilbyder i samarbejde med Nordsjællands politi tryghedsvandringer, som er en gåtur rundt i et boligområde, hvor politiet, en relevant fagperson og Bo Trygts projektleder deltager.

Det foregår sådan, at deltagerne observerer et område og i fællesskab finder løsninger på konkrete problemstillinger. Det er også muligt at få en Bo Trygt Forebyggelsesekspert ud til oplæg for eksempelvis grundejerforeninger.

arrow Med i toppen af årets dyreste hushandler
29. august 2021 kl. 09:01 Opdateret: kl. 08:54
arrow 33 Rungsted-boliger solgt til bilkoncern
19. august 2021 kl. 10:37 Opdateret: kl. 10:35
Synes du, at kommunen er der for dig?