20. oktober 2018
For Mette Bendixen (tv.) og Marie-Louise Vianello (th.), der begge har oplevet at miste, var det særlig svært at komme gennem julen. Nu giver de gode råd til efterladte og deres pårørende.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

For Mette Bendixen (tv.) og Marie-Louise Vianello (th.), der begge har oplevet at miste, var det særlig svært at komme gennem julen. Nu giver de gode råd til efterladte og deres pårørende.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Man må gerne græde juleaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Man må gerne græde juleaften
Hørsholm - 18. december 2017 kl. 06:44
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Den tomme stol bliver bare ekstra tydelig juleaften.

Sådan siger Mette Bendixen, der selv for seks år siden mistede sin kæreste Kim til en hjerneblødning. De efterfølgende mærkedage var hårde, men særligt julen var svær at komme igennem som sørgende.

Mette Bendixen har sammen med Marie-Louise Vianello skrevet bogen »Dus med døden«, som skal hjælpe omgivelserne med at tackle folk i sorg. De to blev veninder, da de begge var i dyb sorg og fandt hinanden på et online chatforum for sørgende. Marie-Louise Vianello mistede nemlig ligeledes for seks år siden sin mor til kræft.

Baseret på deres egne oplevelser giver de to forfattere nu en række gode råd både til efterladte og deres omgangskreds.

- Der er rigtig mange forventninger til juleaften. Vi skal hygge os, og det skal være en god aften. Men når man er i sorg, er det faktisk okay at græde. Vi skal ikke være så bange for tårer, de må gerne være der juleaften. Og man må også gerne melde fra. Derfor må omgangskredsen også gerne være opmærksom og vise, det er okay at være ked af det, men det er vigtigt altid at afstemme forventningerne, for sorg er meget individuelt, siger Marie-Louise Vianello.

Derudover anbefaler forfatterne at efterladte gør sig tanker om, hvordan julen skal forløbe, mindes den afdøde og bruger tid på sig selv.

- Det er vigtigt, at man bruger tid på sig selv i den forstand, at man får gået nogle ture, spiser ordentligt og har de fysiske basale behov dækket. Det kan også være, der er nogle, der synes, det er rart, at man lige sætter et billede frem af den afdøde eller udbringer en skål til ære for vedkommende. Det kan være rigtig rart at tale om dem, man har mistet, og det kan være, man har lyst til at finde en genstand frem eller lave en særlig ret, som minder om den afdøde, siger Mette Bendixen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk