27. juli 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsom tagbrand: Bargæster og beboere evakueret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsom tagbrand: Bargæster og beboere evakueret

En stor tagbrand var årsagen til, at det vrimlede med brandfolk og politifolk på Slotsgade kort før midnat natten til søndag.

Hillerød - 13. juni 2021 kl. 01:51
Af Ann-Sophie Meyer

Både bargæster og beboere på Slotsgade måtte kort før midnat evakueres, da der af uvisse årsager pludselig gik ild i taget på bagsiden af den bygning på Slotsgade, som både huser cocktailbaren Socialz samt lejligheder over baren.

Det oplyser Frederiksborg Brand og Redning, der modtog alarmopkaldet klokken 23:08 lørdag aften.

arrow Læs også: Varevogn brød i brand

- Der er tale om en forholdsvis stor brand. Der er gået ild i et tag på bagsiden af baren Socialz, og det er sådan set det, jeg kan fortælle på nuværende tidspunkt, siger Carsten Panduro, der er vagthavende brandmester hos Frederiksborg Brand og Redning, der var i gang med det sidste af slukningsarbejdet, da Frederiksborg Amts Avis talte med ham.

En anden der befandt sig på Slotsgade, da de store flammer stod op fra taget, var ejeren af baren Socialz. Det var ham, der som den første opdagede, at noget var galt.

- Pludselig kom der røg ud gennem ventilationen inde i cafeen. Jeg prøvede først at slukke det selv med en brandslukker, men det hjalp ikke, så jeg skyndte mig at få alle ud, og imens jeg også fik alle naboerne ud, gav jeg nogle andre besked på at ringe til brandvæsnet, siger Zayn Al-shimari, der åbnede cocktailbaren Socialz for en måneds tid siden.

Nordsjællands Politi, som også var til stede ved branden, oplyser, at der ingen tilskadekomne er, og at det endnu er uvist, hvad der var årsag til branden.

- Årsagen kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Det skal først lige undersøges nærmere, så der skal nogle teknikkere på, når stedet er kølet af, siger Rolf Hoffmann, vagthavende hos Nordsjællands Politi, og han oplyser, at der ikke umiddelbart er tegn på, at branden skulle være påsat.

- Der er ikke umiddelbart nogle tegn på brandstiftelse, siger vagtchefen.

Søndag oplyste politiets vagtchef Camilla Priegel, at politiets teknikere vil undersøge brandårsagen mandag.

arrow Derfor brændte villabyggeri
16. juni 2021 kl. 09:22 Opdateret: kl. 09:22
arrow Barejer efter voldsom brand: Jeg har haft mareridt
15. juni 2021 kl. 07:30 Opdateret: kl. 20:30
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?