28. september 2020
Ejendomsudviklingsselskabet NPV A/S vil rive det gamle postkontor ned og bygge 210 boliger på grunden, som har stået tom i flere år. Foto: Allan Nørregaard
Ejendomsudviklingsselskabet NPV A/S vil rive det gamle postkontor ned og bygge 210 boliger på grunden, som har stået tom i flere år. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil omdanne posthusgrund til 210 boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil omdanne posthusgrund til 210 boliger
Hillerød - 07. august 2020 kl. 17:26
Af Anna Törnqvist Jensen

210 nye boliger kan blive virkelighed på den gamle posthusgrund, der har Hillerød Station som nabo. Ejendomsudviklingsselskabet NPV A/S vil nemlig rive den gamle post- og telegrafbygning på grunden ned og erstatte den med boligbyggeri i op til fem etager.

Grunden har stået tom, siden PostNord flyttede ud af den gamle bygning. Først lukkede PostNord postkontoret for almindelige kunder i 2013, men fortsatte distribution af pakker fra lokalerne, indtil 2018, hvor PostNord satte det gamle postkontor til salg.

NPV A/S og Hillerød Kommune har siden sidste år været i dialog om projektet, men nu har kommunens nye arkitekturråd, der har tre arkitekter som medlemmer, også kastet sit blik på projektet. De anbefaler, der skal ske ændringer i projektet, hvis det skal passe ind i Hillerød. Byggeplanerne indeholder nemlig en bebyggelsesprocent på 170 procent, hvilket allerede overskrider de 155 procent, der er tilladt i kommuneplanen, og som ifølge arkitekturrådet også er for voldsomt

.
- Den foreslåede bebyggelse har med sin meget lange sammenhængende facade en bymæssig karakter, som en bykarré, der lukker af mod gaden og skaber en forside og bagside. Komplekset fremtræder som en forholdsvis lukket barriere mod byen og omgivelser, og grunden fremtræder overbebygget i forhold til områdets øvrige skala, skriver arkitekturrådet i sin kommentar til projektet, hvor rådet også pointerer, at grunden har et stort potentiale for at blive omdannet til et godt boligområde.

Arkitekturrådet fremhæver også, at det skal fremgå tydeligt, at offentligheden fortsat har mulighed for at bevæge sig gennem grunden.

- Der savnes visuelle og fysiske forbindelser igennem bebyggelsen og ind i og gennem gårdrummet. Der bør ikke sås tvivl om muligheden for, at offentligheden kan bevæge sig frit gennem bebyggelsen, skriver arkitekturrådet.

Det projekt, som arkitekturrådet og Hillerød Kommune er blevet præsenteret for, varierer i højden, og er opført i lyse, sandfarvede murværksdetaljer.

- Farvenuancerne er naturlige og lette, hvilket gør, at den samlede bebyggelse vil fremstå mere nænsom i byen, står der således i projektbeskrivelsen, og der lægges ligeledes op til, at bebyggelsen skal have et manzardtag.

Arkitekturrådet mener dog, der er grund til at kaste et ekstra blik på tagformen.

- Det anbefales, at den valgte tagform samt tagets overflade og farve bearbejdes yderligere, så taget fremstår lettere og mindre dominerende, bemærker arkitekturrådet.

Forvaltningen i Hillerød Kommune bakker op om arkikekturrådets betragtninger, og skriver i dagsordenen til Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalgets kommende møde, at man kan tilslutte sig arkitekturrådets anbefalinger.

- Forvaltningen vurderer, at særligt byggeriets omfang, tilpasning og tagform er vigtige fokuspunkter, som ikke fremstår løst ved projektet, skriver forvaltningen således.

På onsdag skal politikerne i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget mødes og orienteres om arkitekturrådets holdninger til projektet.

- Det ser jeg meget frem til, for jeg synes, det er rigtig interessant, at der er nogle andre mennesker, der forholder sig til projektet. Det er noget, vi kan bruge politisk, siger udvalgsformand Dan Riise (V), der dog ikke vil kommentere projektet yderligere, før udvalget har holdt møde.

- Vi skal have en snak i udvalget først, og der vil givetvis være forskellige politiske vægtninger ud fra det, der foreligger nu. Men uanset hvad skulle vi gerne ende med at få en by, der er smukkere i morgen, end den var i går, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?