17. december 2018
Formand for gymnasiets bestyrelse, Thomas Vang Christensen  (tv) og borgmester Kirsten Jensen var selvskrevne gæster ved receptionen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Formand for gymnasiets bestyrelse, Thomas Vang Christensen (tv) og borgmester Kirsten Jensen var selvskrevne gæster ved receptionen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Elever og lærere sagde farvel til afholdt rektor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Elever og lærere sagde farvel til afholdt rektor
Hillerød - 06. december 2018 kl. 02:08
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han havde på forhånd ønsket sig korte taler. Men nu er det jo ikke altid, man får, hvad man beder om - slet ikke når man er på vej på pension.

For mange ville gerne tale til og om rektor Peter Kuhlman, da Frederiksborg Gymnasium og HF onsdag eftermiddag holdt afskedsreception for dets afholdte rektor, der ved årsskiftet går på pension. Nuværende og tidligere elever og lærere, venner og rektorkolleger var mødt op for at sige tak og farvel til Peter Cool, som eleverne kalder ham, når de møder ham på gangen.

- Så står vi her igen, godt 28 år ældre. Jeg på talerstolen og du på forreste række i festsalen. Dengang ung, entusiastisk, med hentehår i ental og mere spændt og nervøs, tror jeg, end du nogensinde havde været tidligere, sagde Ditte Smith, tidligere uddannelseschef og nuværende lærer på gymnasiet, der som daværende formand for Pædagogisk Råd holdt velkomsttalen for Kuhlman tilbage i 1990.

Hun takkede ham for 28 års professionelt parløb.

- Det har været sjovt, udfordrende, berigende, af og til frustrerende, men aldrig kedeligt, sagde hun.

Tak for engagement

Blandt de mange talere var rektorkolleger, lærere, gymnasiets bestyrelsesformand, borgmesteren og de to nuværende elevrådsformænd, Signe fra 3.C og Niels fra 2. K.

- Du er sgu ret »cool, man«. Der er jo ikke en elev her på gymnasiet, der ikke har mødt din venlige sjæl, der omfavner hver elev på hver sin måde. Du kan sætte dig i hver elevs sted, og så er det vigtigt for dig, at også de elever, der har problemer i skolen, har mulighed for at gennemføre gymnasiet. Gymnasiet har et stort kreativt udvalg, som du vælger at give stor plads til på gymnasiet. Mange klubber er blevet dannet, udviklet og forbedret takket være dig, og musikken har vi også kunnet mærke har en stor plads i din måde at føre gymnasium på. Eleverne bliver glade over, at deres rektor viser et stort engagement og møder op til utallige koncerter, opvisninger og elevarrangementer, som viser en interesse også efter skole, sagde de to elevrådsformænd.

Flere talere nævnte 70-årige Peter Kuhlmans meritter, hans engagement, hans gode tøjstil, hans kamp for eleverne og hans stemme i uddannelsesdebatten. Ordenen respekt og tak gik igen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis eller i e-avisen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk