19. oktober 2019
Fra Klaverfabrikken gik paraden igennem Slotsarkaderne og  gågaden til Torvet. Paraden var startskuddet på gadeteaterfestivallen Hofnar. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Fra Klaverfabrikken gik paraden igennem Slotsarkaderne og gågaden til Torvet. Paraden var startskuddet på gadeteaterfestivallen Hofnar. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Festlig parade bragede igennem byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Festlig parade bragede igennem byen
Opdateret 08. juni 2019 kl. 21:26
Hillerød - 08. juni 2019 kl. 18:24
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den første udgave af gadeteaterfestivallen Hofnar fik masser af opmærksomhed, da alle dens artister lørdag eftermiddag bevægede sig igennem Hillerøds bymidte i et festligt optog.

Optoget begyndte ved Klaverfabrikken, hvorfra det gik igennem Slotsarkaderne og ud i gågaden for til sidst at ende på Torvet. I optoget var der både gøglere, klovne, jonglører, dansere og artister på stylter. Og midt i det hele sørgede trommeorkesteret Slagkraft for at drysse glade samba-rytmer ud over det hele.

Det larmende selskab skabte opsigt, og fremkaldte smil, vippende tæer og vrikkende hofter på hele sin vej igennem byen. Ikke mindst børnefamilierne tog godt imod det festlige indslag. Forældrene smilede, mens børnene pegede og grinede. Flere af dem fik high-fives af paradens klovne, når de passerede. Og mange valgte at følge optoget helt til Torvet.

Efterfølgende optrådte de mange artister forskellige steder i byen. Dels på festivallens syv scener, men også på tilfældige steder og tilfældige tidspunkter, hvor de fik lyst til at dukke op og underholde.

Det er kulturhuset Klaverfabrikken, der står bag gadeteaterfestivallen, som begyndte fredag aften med en varieté i Klaverfabrikken. Der er varieté igen lørdag og søndag aften klokken 20.

Søndag fortsætter gadeteaterfestivallen på pladsen mellem biblioteket og Klaverfabrikken, hvor der fra 13 til 15.30 er hofnar-skole. I det tidsrum kan man prøve sine egne evner som artist af sammen med de dygtige hofnar-artister. Man kan for eksempel lære at gå på stylter eller jonglere eller man kan gå i klovneskole.

Arrangementet slutter af med Hofnar Cirkus samme sted fra 15.30 til 17, hvor artisterne optræder med flere forskellige shows - og måske er eleverne fra Hofnar-skolen med på scenen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede