19. september 2020
På Frederiksbro bygges boliger på livet løs. Men grunden få hundrede meter derfra er usælgelig, fordi kommuneplanen ikke tillader boliger på grunden, som er udlagt til erhverv. Dronefoto: M. Goldschmidt Holding
På Frederiksbro bygges boliger på livet løs. Men grunden få hundrede meter derfra er usælgelig, fordi kommuneplanen ikke tillader boliger på grunden, som er udlagt til erhverv. Dronefoto: M. Goldschmidt Holding
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usælgelig grund tvinger selskab til konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usælgelig grund tvinger selskab til konkurs

Umuligt at sælge grund på Roskildevej i Hillerød til erhverv - købere ville bygge boliger.

Hillerød - 11. august 2020 kl. 15:08
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Virksomheden Hillerød Projektudvikling opgiver nu at sælge en 55.000 kvadratmeter stor erhvervsgrund på Roskildevej 2-8. Det skriver Ejendomswatch. Samtidig begærer virksomheden sig konkurs. Grunden er selskabets eneste aktiv, og var en del af konkursboet efter Sjælsøgruppen, som krakkede i 2013.

Ejendomsmediet skriver, at grunden blev købt i 2009 af selskabet Sjælsø Linde Allé for 90 millioner kroner og seks år senere solgt videre til datterselskabet Hillerød Projektudvikling, der forventede at kunne sælge den i løbet af 2020.

Den offentlige vurdering af grunden lød i 2019 på knap 31 millioner kroner, og ifølge erhvervsmægler Lisbeth Spindler fra Danbolig Erhverv Hillerød var grunden til sidst til salg for 25 millioner kroner. På grunden kan opføres en kontorejendom på 20.000 kvadratmeter.

Danbolig Erhverv Hillerød oplyser til Ejendomswatch at der var flere interesserede købere, men de ville ikke opføre kontor, men boliger og plejeboliger.

- Vi har drøftet forskellige muligheder med kommunen, men har aldrig været inde og ansøgt konkret, da det var noget, der tog for lang tid. Ud fra de drøftelser vi har haft, kunne vi forudse, at det nok ikke blev så nemt, siger Lisbeth Spindler til Ejendomswatch og bekræfter, at »det havde været lettere, hvis kommunens rammer ikke havde været så snævre«.

Kurator i konkursboet, Accura-advokat Andreas Kærsgaard Mylin, har endnu ikke nogen kommentarer til, hvad der nu skal ske med erhvervsgrunden på Roskildevej, skriver Ejendomswatch.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?