26. oktober 2020
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unicon vil blive i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unicon vil blive i Hillerød
Hillerød - 03. februar 2020 kl. 14:02
Af Janne Mulvad

Unicon opgiver planerne om at lukke betonværket i Hillerød og opføre et nyt i Allerød, og bliver i stedet i Hillerød. Det skriver betonproducenten i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Betonkanoner på el skal fjerne støj fra betonværk

Unicon har ellers i en årrække produceret beton i Hillerød på dispensation, fordi produktionen støjer for meget. Unicon har de seneste år arbejdet intenst og brugt cirka to millioner kroner på at forberede flytning af produktionen til Allerød pga. stramme støjgrænser for produktionen på Falkevej i Hillerød. Men helt ny teknologi gør det nu muligt for Unicon at blive.

Unicon er blevet præsenteret for en helt ny el-drevet teknologi på hybrid-roterlastbiler til transport af beton, som gør det muligt at påfylde og aflæsse beton med et lavere støjniveau og mindre CO2-udledning. En støjrapport viser, at Unicon kan overholde støjgrænserne uden dispensation, hvis virksomheden anvender de nye lastbiler, og samtidig etablerer nye støjabsorberende materialer ved vaskepladsen, som også er en støjkilde.

Derfor vil Unicon fortsætte med produktion i Hillerød fremfor at flytte til Allerød, som hidtil har været planen.

- Når den største byggeaktivitet i Nordsjælland findes i Hillerød kommune, så har vi af hensyn til både miljø- og CO2-påvirkningen, trafiktrængslen og transportomkostningerne fra de ca. 6000 årlige transporter fra Unicon en forpligtelse til, at revidere beslutningen om at flytte produktionen til Allerød, når vi har fået dokumentation for nye muligheder for støjsvag og effektiv produktion i Hillerød, siger Steen Dahlgaard, projektchef i Unicon A/S.

Støjabsorberende vaskeplads

Unicon er også blevet præsenteret for de støjreducerende effekter ved etablering af en ny type støjisolering og indretning af vaskepladserne ved Unicons betonværk i Odense. Resultaterne herfra giver grundlag for gennemførelsen af en investering i støjabsorberende materialer ved indretningen af nye vaskepladser for roter-lastbilerne ved betonværket i Hillerød, således at vaskeprocessen kan gennemføres effektivt inden for støjgrænserne.

Unicon vil fortsat genanvende vandet fra vask af roter-lastbilerne i processen til produktion af beton.

Med baggrund i muligheden for varig produktion i Hillerød opstilles støjskærm omkring den resterende del af arealet, således at støjpåvirkningen permanent reduceres mest muligt, og overholder støjgrænserne ved skel til alle nabobygninger.

På nuværende tidspunkt har Unicon en dispensation for støjkravene, idet Unicon har en beskeden overskridelse over mod skel til en nabovirksomhed, som dog hverken rummer kontor eller beboelse og aldrig har klaget over støj fra Unicon. Dispensationen for støjkravene udløber ved udgangen af 2020, og Unicon har ikke behov for forlængelse af dispensationen, idet de nye støjreducerende tiltag vil blive implementeret i 2020.

arrow Tilladelse til beton-byggeri på vej
03. december 2019 kl. 07:19 Opdateret: kl. 07:19
arrow Unicon vil have 15 måneder mere
13. august 2019 kl. 06:36 Opdateret: kl. 16:07
arrow Byråd gav dispensation til betonværk
30. november 2018 kl. 05:33 Opdateret: kl. 16:10
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?