Politiet kørte søndag aften ud til Østervang i Hillerød. Her havde en anmelder fortalt klokken 19.38, at en gruppe unge drenge havde sparket en dør op til en kælder, og at de nu var ved at tage ophold der, skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.
En patrulje blev sendt til stedet, og men da betjentene ankom, løb drengene i alle retninger, beretter politiet.
Også i sidste uge kørte politiet ud til Østervang. I tirsdags, 12. januar, klokken 20.09 fortalte en anmelder politiet, at nogle unge mænd havde tiltvunget sig adgang til en kælder, hvor de opholdt sig og skabte uro.
Da politiet ankom, traf de fem unge mænd, hvis personoplysninger blev registreret, og de blev bedt om at forlade stedet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her