19. november 2017
Alternativet på besøg i Street-Lab. Fra venstre: Uffe Elbæk (AL), næstformand for multiparkforeningen Birgitte Dam, kommunalvalgskandidat Per Hauge (AL), formand for Street-Lab og multiparkforeningen Søren Lerche og spidskandidat Jan Jensen (AL). Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Alternativet på besøg i Street-Lab. Fra venstre: Uffe Elbæk (AL), næstformand for multiparkforeningen Birgitte Dam, kommunalvalgskandidat Per Hauge (AL), formand for Street-Lab og multiparkforeningen Søren Lerche og spidskandidat Jan Jensen (AL). Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uffe Elbæk roste Street-Lab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uffe Elbæk roste Street-Lab
Hillerød - 14. november 2017 kl. 06:56
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alternativets leder, Uffe Elbæk, roste blandt andet Street-Lab, da han i går besøgte Hillerød som en del af en turne rundt til kommuner, hvor partiet er opstillet til kommunalvalget. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er første gang, Alternativet opstiller til et kommunalvalg. Partiet har kandidater i 83 kommuner, og 32 af dem er Uffe Elbæk op til kommunalvalget på rundtur til. Forinden har han stillet de lokale kandidater en opgave:

- Vis mig noget, I er stolte af, og som griber udfordringerne an på en måde, vi godt kan lide i Alternativet, forklarer Uffe Elbæk.

Og det har spidskandidat i Hillerød Jan Jensen stået for:

- Vil vil gerne prale med de fede ting i Hillerød, selvom det ikke er Alternativet, der står bag, siger han.

I september fik Grundtvigs Højskoles projektleder Søren Lerche, Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris dels for sit arbejde som koordinator for fællesspisningerne »Sammen er vi Hillerød«, og dels for sit arbejde som formand for multiparkforeningen, og formand for multiparkens forløber, Street-Lab, på Milnersvej.

I går viste Søren Lerche Uffe Elbæk rundt i lokalerne, hvor unge spillede bordtennis, stod på skateboard og løbehjul på ramper bygget i efterårsferien af 50 unge, og hvor der er boksebolde, graffiti og en street-fodboldbane.

- Det er fandeme et sejt initiativ. Det er et helt rollemodelinitiativ. Det er lokale folk, og det er startet nedefra af frivillige i civilsamfundet, sagde Uffe Elbæk.

Udover Street-Lab blev flere andre projekter præsenteret. Torben Espenhain fra Foreningen Rent Miljø i Hillerød Syd fortalte om foreningens kamp med virksomheden Nordisk Perlite, Kirsten Vesterager fortalte om Nøde Bæredygtigt, der arbejder med at gøre Nødebos borgere mere bæredygtige i hverdagen, nummer to på Alternativets liste i Hillerød, Per Hauge, fortalte om Hillerød Økofællesskab, hvis formål er at skabe handel med lokale grøntsager, og også Børnehuset Nørre Herlev blev fremhævet.

- Vi synes i Alternativet, at civilsamfundet skal have en meget stærkere stemme og respekt end i dag. Det, I laver, er guld værd for den demokratiske udvikling i lokalsamfundet, sagde Uffe Elbæk efter alle præsentationerne.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk