17. oktober 2018
Et forslag om at lave fleksibel klassedannelse inden for en skoles matrikler vækker ikke begejstring hos udvalgsformand Peter Frederiksen (V) Foto: Signe Lauesen
gallery icon

Se billedserie

Et forslag om at lave fleksibel klassedannelse inden for en skoles matrikler vækker ikke begejstring hos udvalgsformand Peter Frederiksen (V) Foto: Signe Lauesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand freder små skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand freder små skoler
Hillerød - 17. juli 2018 kl. 03:42
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skolevæsenet i Hillerød kommune er generelt veldrevet med relativ høj produktivitet. Det konkluderer en analyse lavet af Rambøll, som kommunen har bestilt.

arrow Læs også: Sådan vil kommunen undgå at skære

- Analysen dokumenterer det, vi havde på fornemmelsen, nemlig at skolerne bliver drevet økonomisk fornuftigt. Det skyldes den tildelingsmodel, som vi har vedtaget for otte år siden, hvor vi giver skolerne midler pr. elev og ikke pr. klasse, siger formand for Børn-, Familie og Ungeudvalget, Peter Frederiksen (V).

Hillerød Kommune har de seneste år fået analyseret en række områder blandt andet for at finde mulige effektiviseringer. Analysen peger da også på en række fokuspunkter, men af dem er en lang række af dem allerede igangsat. Hillerød Kommune har f.eks. et relativt højt sygefravær på skoleområdet, når man sammenligner med andre kommuner, men det har kommunen allerede fokus på at få nedbragt.

Svært at finde besparelser

Analysen konkluderer, at kommunen ved at nedbringe sygefraværet, øge undervisningstiden for lærerne og ændre rammerne for hold- og klassedannelse kan spare mellem 2,9 og 14,7 millioner kroner. Da Børn-, Familie- og Ungeudvalget ligesom resten af de politiske udvalg har skullet pege på spareforslag for 1,5 procent, har de medtaget en række af analysens anbefalinger, men det er ikke med Peter Frederiksens gode vilje.

- Der er ikke nogen hjørner i det samlede skolevæsen, hvor der kan spares. Konklusionen viser også, at det er meget svært og forbundet med risici. Vi har gennem flere år prøvet at finde vores del af finansieringsforslagene, og efterhånden er der sparet ind til benet. Det er også det, som analysen viser. Jeg ser ikke, at man kan finde penge, uden at det har konsekvenser, siger han.

Fleksible klasser

Et af analysens forslag går på at lave fleksibel klassedannelse på tværs af skolens matrikler. Analysen peger på, at der er en relativt stor spredning i klassestørrelserne på tværs af de enkelte distriktsskolers matrikler, og at man på nogle skoler har relativt små klasser, som i udgangspunktet er økonomisk ineffektive, selvom brug af aldersintegreret undervisning og holddeling kan bidrage til en øget effektivitet.

Et andet forslag går på at lave holddannelse i enkelte fag på tværs af skoler, for eksempel så de ældste elever på Frederiksborg Byskole har tysk sammen med eleverne fra Grønnevang Skole. Begge forslag har dog den ulempe, at der vil være en del transporttid for børnene, som kan opfattes som »spildtid«, som analysen konkluderer.

Truer lokalsamfundene

De to effektiviseringsforslag er ikke umiddelbart nogle, som Peter Frederiksen synes om:

- Hvis man ser på det økonomiske potentiale på tværs af skolerne, så er det ganske lidt, og der vil være en masse transport frem og tilbage. Dér, hvor man kunne spare penge, var at optimere klassedannelserne inden for skolerne. Det ved vi godt, men vi ved også, at det vil være en udfordring for selve grundlaget for vores små skoler og lokalsamfund. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker, at der skal være 0-6. klasser i lokalsamfundene, siger han og fortsætter:

- Vi ønsker at have en skolestruktur, der afspejler den måde, som kommunen er sammensat på. En stærk Hillerød by og en række lokalsamfund. Hvis vi begynder at betvivle, at der skal være skoler lokalt, så kan det tolkes som første skridt hen imod at man kan lukke lokalsamfundene. Børnepasning og skoledrift er helt bassale forudsætninger for, at man kan have et lokalsamfund. Jeg kan godt se det, når det står i en rapport, men i praksis ville det være et meget alvorligt stød mod vores skolestruktur. Jeg har heller ikke hørt andre, der siger, at det er en god ide, siger han.

Skoler får penge

Han påpeger, at kommunen de sidste år i stedet har tilført penge til skoledriften i lokalsamfundene. Pr. skoleår er der blevet bevilget 5,5 millioner kroner til at understøtte de små skoler, og politikerne skal ved de kommende budgetforhandlinger diskutere, om man igen vil tilføre millioner til skolerne.

- Det drejer sig af fem millioner ud af kommunens samlede budget på tre milliarder. Det er ikke meget. Det er et fælles ansvar for hele kommunen at sørge for at have lokalsamfundene, siger Peter Frederiksen.

Budgetmaterialet kan findes på Hillerød Kommunes hjemmeside. Materialet er i høring til den 13. august.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk