En 54-årig mand fik omkring klokken 02.45 natten til mandag skræmt en tyv væk. Det oplyser Nordsjællands Politi, som modtog en anmeldelse om episoden mandag eftermiddag ved 16-tiden.
Den 54-årige mand vågnede i sit hus på Harestien natten til mandag, og da han gik ud af sit soveværelse, så han en person med en lommelygte i et af husets andre værelser. Det fik manden til højt at råbe til personen, at han skulle se at komme ud, hvorefter tyven forsvandt ud af et åbentstående vindue. Tyven beskrives ifølge politiet som almindelig af bygning, middelhøj og iført mørkt tøj.
Også på Stenholtsvænget skete der natten til mandag indbrud i et hus, mens beboeren var hjemme. Her var en listetyv nemlig på spil mellem midnat og klokken 06.30. Tyven kom ind gennem et vindue, som stod på klem, mens husets beboer lå og sov. Der blev stjålet smykker ved indbruddet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
