
Dagcentret på plejehjemmet Bauneparken i Skævinge blev mandag lukket ned, efter at tre medarbejdere er konstateret smittet med Covid-19.
Dagcentret på Bauneparken vil være lukket de kommende dage, oplyste Hillerød Kommune mandag:
"Det åbnes igen, så hurtigt som det lader sig gøre forsvarligt," skriver kommunen i en pressemeddelelse.
De smittede medarbejdere menes ikke at have været nære kontakter til nogle af brugerne, da de har brugt værnemidler efter forskrifterne i samvær med borgerne, oplyser kommunen.
Men lokalerne skal være desinficerede, før dagcentret igen kan holde åbent.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her