4. marts 2021
Skab din egen litteraturfestival online med 'Louisiana Channel', anbefaler bibliotekar Ingeborg Nielsen. Privatfoto
Skab din egen litteraturfestival online med 'Louisiana Channel', anbefaler bibliotekar Ingeborg Nielsen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tips fra biblioteket: Skab din egen litteraturfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tips fra biblioteket: Skab din egen litteraturfestival
Hillerød - 17. januar 2021 kl. 17:26

Corona-pandemien har sat en stopper for litteraturfestivalerne, men der er måder, hvor du kan få stillet din længsel efter festivalerne, skriver bibliotekar Ingeborg Nielsen i denne anbefaling:

arrow Læs også: Nyt online leksikon skal samle Hillerøds historie

"Hillerød gik glip af sin traditionsrige 'Ordet er Løs' litteraturfestival i oktober, og hele landet gik senere glip af storesøster Bogforum. Skidt, kunne du måske svare, vi har jo stadig ordene! Og det er rigtigt. Men ud over ordene, kan du faktisk nemt få dig et litteraturfestivalagtigt kick:

Louisiana Channel

Prøv at tage en tur på Lousiana. Men er Louisiana ikke et museum, og har de ikke lukket? Ikke helt - for de har nemlig deres egen kanal på nettet: Louisiana Channel.

Her kan du kaste dig over portrætter af nogle virkelig dejlige forfattere. "Series: A Closer Look at Danish Writers" præsenterer en stribe forfattere, hvis værker faktisk også alle er repræsenteret på eReolen, så du kan få sat din oplevelse af forfatterne sammen med deres litteratur som e-bog eller lydbog.

Forfatterne er: Peter Høeg, Helle Helle, Henrik Nordbrandt, Ursula Andkjær Olsen, Peter Laugesen, Hanne Højgaard Viemose, Kim Leine, Suzanne Brøgger, Harald Voetmann, Niviaq Korneliussen, Peter Adolphsen og Dorit Willumsen.

Grønlandsk stjerne

Jeg har netop startet min egen 'hjemme-litteraturfestival' med at opleve den stadig ret nye, grønlandske stjerne Niviaq Korneliussen fortælle om sin motivation for at skrive. Hun fortæller godt og nuanceret om at være en del af det grønlandske samfund på godt og ondt og om at være stemme for en generation og en befolkning, som der ikke er skrevet om før af en af deres egne. Vældig interessant! Små brudstykker af omgivelser omkring Nuuk krydrer dette fine portræt, så rejselængslen også tilgodeses.

Nu bliver det sværere at vælge næste portræt, som måske bliver Harald Voetmann, hvis romaner jeg er stor fan af. Men inden da vil jeg skrue op for Korneliussens: Homo Sapienne som lydbog fra e-reolen.

God fornøjelse på din litteraturfestival!"

arrow Se listen: Disse materialer lånte vi mest i Hillerød i 2020
17. januar 2021 kl. 05:24 Opdateret: kl. 15:12
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?