29. november 2020
Arbejdstilsynet har flere gange kritiseret arbejdsforholdene på Nordisk Perlite i Hammersholt. Foto: Allan Nørregaard
Arbejdstilsynet har flere gange kritiseret arbejdsforholdene på Nordisk Perlite i Hammersholt. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilsyn kritiserer forhold hos Perlite

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilsyn kritiserer forhold hos Perlite
Hillerød - 28. maj 2018 kl. 06:25
Af Niels Idskov

Sagen mod Nordisk Perlite handler ikke kun om støj og støv, der generer naboerne. Også Arbejdstilsynet har kig på virksomheden i Hammersholt. Her handler det om både støv og interne arbejdsforhold. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Smed faldt fra stige - fabrik får stor bøde

Aktindsigt viser, at Nordisk Perlite så sent som 8. marts i år har haft besøg af Arbejdstilsynet med et strakspåbud til følge. Det handler bl.a. om centimertykt støv på vandrette flader og om at der er medarbejdere, der ikke er iført værnemidler, der kan beskytte dem mod støvets bivirkninger. Aktindsigten viser, at der er tale om gentagelsestilfælde i form af sager om de samme problemer indenfor de seneste fem år.

Dertil kommer eksempler på arbejdsulykker, på diverse utætheder og en defekt ledning, der også har udløst strakspåbud i 2017. Det var i sommeren samme år, at virksomheden blev bedt om at overholde arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at arbejdet med boring af rørgennemføringer skal foretages sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I 2013 stødte Arbejdstilsynet på uafskærmede kædetræk, hvilket førte til et påbud til virksomheden om at tilpasse produktionsanlægget, således at ingen fra personalet kom i kontakt med roterende kædetræk og tandhjul, mens anlægget er i drift.

I 2015 fandt Arbejdstilsynet ved en ny inspektion, at store pallereoler med maskindele på kan udgøre en fare for personalet. De midterste reolvægge er nedbøjede og bærer tegn på overbelastning, hedder det.

Det fremgår i øvrigt af aktindsigten, at en stor del af medarbejderne hos Nordisk Perlite - formentlig hovedparten - er østeuropæere, der af flere grunde ikke forholder sig restriktivt til skarpt formulerede danske arbejdsmiljøkrav.

Samlet set giver aktindsigten indtryk af indimellem ustabile arbejdsforhold. Formuleringer som at løftegrej skal ses efter går igen, og det samme gælder for udtryk som nedstyrtningsfare og lækage fra maskiner.

Nordisk Perlites direktør, Niels Knudsen, forsøger ikke at bagatellisere sagerne, men mener at hans virksomhed også står for noget positivt.

- Arbejdstilsynet kan finde fejl overalt. Der er ingen, der går fri for selv de mindste ting. Sådan er det, siger han. Og tilføjer, at der er flere positive ting at nævne omkring Nordisk Perlite, bl.a. at medarbejderstaben på få er femdoblet. Der er i dag 25 ansatte på virksomheden.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?