18. september 2021
Jens Jepsen optrådte tirsdag på øl-, mad- og vinbaren Skänk i Hillerød med sit  Beatles-soloprojekt til arrangementet ?Bryg og Beatles?. Han vender tilbage til Skänk med endnu en koncert den 17. august. Foto: Simon James Pettitt
gallery icon

Se billedserie

Jens Jepsen optrådte tirsdag på øl-, mad- og vinbaren Skänk i Hillerød med sit Beatles-soloprojekt til arrangementet ?Bryg og Beatles?. Han vender tilbage til Skänk med endnu en koncert den 17. august. Foto: Simon James Pettitt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere leder af Klaverfabrikken vil længere ud med kulturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tidligere leder af Klaverfabrikken vil længere ud med kulturen
Hillerød - 29. juli 2021 kl. 08:25
Af Magnus Eg Møller

Jens Jepsen forlod sidste år posten som leder af Klaverfabrikken for at bruge mere tid på familien og musikken, og det er lige præcis, hvad han har gjort.

arrow Læs også: Popkvintet med punk-rødder åbner ny sæson

- Jeg har aldrig spillet så meget musik, som jeg gør nu, og der er også endnu et barn på vej, fortæller han.

Jens Jepsens karriere på Klaverfabrikken begyndte som frivillig i 2002, og i løbet af sine i alt 18 år i kulturinstitutionen i Hillerød nåede han derudover at arbejde som studentermedhjælper, projektleder, spillestedsleder på Klaverfabrikken Live og sidenhen leder af hele Klaverfabrikken, da den fusionerede med Klaverfabrikken Live i 2016.

- Jeg har altid spillet musik, men jobbet på Klaverfabrikken var førsteprioriteten. Jeg havde på daværende tidspunkt været på Klaverfabrikken i 18 år. Jeg havde altid vidst, at jeg skulle prøve mig af på et tidspunkt. Timing er en svær ting at beskrive, men jeg kunne mærke, at tiden var kommet, At det var nu, jeg skulle springe fuldt ud i musikken, siger han.

Og fuldt ud i musikken sprang han.

- Hvor det før var en fritidsinteresse, er det nu mit arbejde at dygtiggøre mig indenfor musikken. Som selvstændig har jeg en masse frihed, så jeg kan tage fri med mine børn, når det passer mig. Men med friheden følger også et stort ansvar for at strukturere min tid, siger han.

Vil udbrede kulturen

Jens Jepsen har som solist gang i et Beatles-projekt, som han forleden optrådte med på Skänk i Hillerød, og han er derudover medlem af to grupper, et popband og en jazzduo.

Men Jens Jepsen spiller ikke bare musik. Han forsøger at udbrede musikken i nye sammenhænge og for alternative publikummer gennem initiativet Ud Med Kulturen, der laver kulturelle samarbejder og projekter med ikke-kulturelle sektorer.

Mange har måske hørt om særligt et af projekterne.

Under coronapandemien har Jens Jepsen sammen med partneren M.C. Hansen arrangeret og spillet gårdkoncerter på plejehjem.

Flere end 500 af slagsen er det blevet til, og hvor det til at starte med var dem selv, der tog ud for at spille, har de nu uddannet flere musikere til at spille for de noget anderledes publikummer.

- Der er stor forskel på at spille for et øldrikkende publikum på et værtshus og en dementafdeling på et plejehjem. Det skal musikerne være gearet til. Jeg fokuserer meget på rammerne om musikken. De fleste er vant til at spille musik på en scene, men der sker noget, når man står på en båd, i gården på et plejehjem eller i en privat stue. Gårdkoncerterne var meget rørende. Man kan ikke mærke publikum, mens man spiller, men efterfølgende får man opkald fra beboerne, der vil fortælle, hvor meget det betyder for dem, at vi kommer og spiller, siger Jens Jepsen.

Kommende projekter

Koncerterne i de private stuer har også været en stor oplevelse og en stor succes.

- Jeg har været landet rundt i folks private stuer og haver og spillet min egen musik, selvom der ikke er nogen udenfor Hillerød der ved, hvem jeg er. Jeg har været afhængig af, at folk ville åbne stuerne og invitere folk ind til noget nyt og ukendt. Nogle steder har der ikke været mere end 30 centimeter ned til forreste række. Det er meget intimt, og det er en virkelig fantastisk oplevelse, siger han.

I august har Jens Jepsen og kompagnonen M.C. Hansen arrangeret en koncertturne på campingpladser landet over, herunder Hillerød Camping, i fraværet af festivaler på grund af corona.

Til september begynder endnu et nyt projekt, der henvender sig til folk udenfor arbejdsmarkedet og uden et studiefællesskab. 'Plus 1' hedder projektet, der omfatter 120 koncerter i 12 forskellige byer.

Når man køber én billet, får man to, så man kan tage en ven, kollega eller en helt fremmed med til koncerten.

Der er altså masser af veletablerede musikprojekter, og der er flere på vej.

Ved siden af musikken rådgiver han spillesteder, koncerthuse og kommuner, og han driver samtidig en sangskriverklub på Klaverfabrikken.

- På en måde laver jeg lidt det samme nu, som jeg gjorde på Klaverfabrikken. Jeg etablerer projekter med samarbejdspartnere i hele landet. På længere sigt håber jeg, at vores måde at tænke projeter kan inspirere andre. Det er det, vi gerne vil, siger Jens Jepsen og fortsætter:

- Alle har brug for at opleve fællesskabet omkring kulturen, men det er ikke alle, der har muligheden for det.

arrow Så kan der igen synges og spilles i musikaftenskolen
23. august 2021 kl. 09:52 Opdateret: kl. 11:04
arrow Mød krimiparret og chefinspektøren til 'Ordet er Løs'
22. august 2021 kl. 05:43 Opdateret: kl. 13:23
arrow Klaverfabrikken kom gennem 2020 med plus på bundlinjen
13. august 2021 kl. 06:55 Opdateret: kl. 17:41
Synes du, at kommunen er der for dig?