26. januar 2021
Mette Thiesen stemte onsdag imod Hillerød Kommunes nye integrationshandleplan. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Mette Thiesen stemte onsdag imod Hillerød Kommunes nye integrationshandleplan. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thiesen i enegang mod integrationsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thiesen i enegang mod integrationsplan

Flertal i byrådet står bag ny integrationsplan, der skal sætte turbo på udlændinges succes i uddannelse og job. NB stemte imod planen, som også DF bakkede op om.

Hillerød - 01. maj 2020 kl. 06:39
Af Janne Mulvad

Mette Thiesen (NB) fastholdt onsdag aften sin modstand mod, at myndigheder skal hjælpe til integration, da byrådet skulle vedtage en ny integrationshandleplan.

- Jeg stemmer imod, da jeg mener integration er et personligt ansvar, sagde hun, men hun stod helt alene med sin modstand mod den nye plan.

Ikke engang Dansk Folkepartis Peter Lennø kunne bakke op om hendes nej.

- Jeg har den holdning, at integration går begge veje. Så jeg må spørge, hvordan bliver man integreret, hvis der ikke er hjælp til det? Danskerne skal være ligeså indstillede på at hjælpe de flygtninge og indvandrere, som er her, med at blive integreret. Men jeg kan forstå, at Nye Borgerlige hellere vil have indvandrere og flygtninge på evig forsørgelse end at have dem i uddannelse og arbejde, så de kan bidrage til samfundet. Det må være konklusionen på det, når Mette bliver ved med at sige nej til det her, sagde han.

Fra flere sider var der kritik af Nye Borgerliges enegang.

- Jeg ved godt, at det for nogen, er blevet et levebrød, en hovedbeskæftigelse eller en særlig mission i livet at være efter indvandrere. For mig er det en vigtig opgave som kommunalbestyrelsesmedlem at være med til at sikre, at når man nu engang bor og opholder sig i Danmark, så skal man bidrage til Danmark og i udgangspunktet sørge for sig selv. Men en god start på livet er udgangspunktet for at klare sig godt. Danmark er åben for dem, der kan og vil, sagde Peter Frederiksen (V).

En uventet svada

Vivi Wøldike (S) havde også spørgsmål til Mette Thiesen.

- Mette, der er noget, jeg ikke helt kan forstå. Regeringen bestemmer, hvor mange flygtninge de enkelte kommuner skal modtage hvert år, og der er krav om, at vi skal skaffe dem bolig, sende dem på sprogskole og få dem i job eller praktik, og børnene skal i skole. Der er alle disse krav, fordi vi så hurtigt, som muligt, skal have vores borgere integreret i samfundet. Hvis vi bare siger, at alle borgere må klare sig selv, hvordan skal vi så forvente, at de hurtigt bliver en del af det danske samfund?, spurgte hun og fortsatte sin tale til Mette Thiesen:

- Hvad er det du vil opnå ved at blive ved med at sige nej? Er det ok, at vi skaber a og b børn og voksne? Det er jo det, vi risikerer. At være uønsket i et land vil kun medføre modløshed, som ingen veje fører hen. Så kan de slå sig sammen i grupper og komme ud i vold, hærværk, misrøgt, mobning og overgreb. Er det det, du gerne vil have Mette, for vi kan ikke forvente andet, sagde hun, inden Mette Thiesen fik lov til at svare:

- Hold da op, det var lidt af en svada, og lidt overraskende fra DF's side. Jeg troede faktisk, at I også havde nogenlunde samme holdning som os på udlændinge området, men det kan jeg så forstå, at I ikke har, sagde hun og fortsatte til Vivi Wøldike:

- Der er ingen grund til at tærske langhalm på det her. Vi to er meget uenige om det her. Jeg har den holdning, og det er også det, jeg kæmper for på Christiansborg, at vi skal have et fuldt asylstop, kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, og udlændinge skal forsørge sig selv. Integration er et personligt ansvar, og ikke en hverken statslig eller kommunal opgave, så jeg har ikke mere at tilføje, end at jeg fortsat siger nej, og at vi tydeligt er uenige. Jeg mener i øvrigt, at den politik, der har været ført på området i årtier, har været fuldstændig forfejlet, og det ser vi konsekvenserne af i dag, så jeg fastholder at stemme imod, sagde hun.

Fjerne forskelle

Det var i 2018, byrådet vedtog, at Hillerød Kommune skal have en ny plan for integrationen, og nu ligger der en konkret politik på 27 sider. Formålet er at reducere forskellen på, hvordan indvandrere og efterkommere klarer sig i skolen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, sammenlignet med etniske danskere.

- Det er et faktum, at vejen til god integration, sker via uddannelse, beskæftigelse og fællesskab, sagde Thomas Elong (V), formand for Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget, som fremlagde planen, der rummer tre områder: Læring og uddannelse, social og beskæftigelse samt kultur og fællesskab.

- Uanset alder er læring og uddannelse en del af god integration. Alle flygtninge skal opleve en tryg integration med relevant beskæftigelse. Og det at deltage aktivt i fællesskaber, lærer alle om kulturel forståelse, uanset om man er flygtning eller ej, sagde Thomas Elong, der i sit udvalg skal fokusere på at få udlændinge i job og uddannelse.

- En vellykket integration for voksne sker først og fremmest genem arbejdsmarkedet, og målet er at alle integrationsmedborgere hurtigst muligt kommer i job og får mulighed for at forsørge sig selv og bidrage til samfundet, sagde han.

Som formand for Børn-, Familie- og Ungeudvalget talte Peter Frederiksen om vigtigheden af den tidlige indsats.

- Vi skal understøtte, at vores medborgere bliver en ressource med udsigt til udvikling og selvstændighed snarere end en passiv klods om benet, fastlåst i gamle sædvaner, egne og andres fordomme og afhængig af offentlig forsørgelse. Det kræver en aktiv socialpolitik for alle, med fokus på incitament og muligheder, med gulerødder og en let hånd i ryggen, sagde han, som fortalte videre, at der skal fokus på den sproglige udvikling hos børnene, allerede fra de er helt små, og sundhedsplejen ser dem. Det skal blandt andet ske gennem videreuddannelse af personalet, så de får ekstra viden om sproglig udvikling.

- I afgangsklasser ser vi markante forskelle på et- og tosprogede. Men det dækker også over store forskelle. Forældrenes økonomi, uddannelse, sociale baggrund og integration spiller en meget stor og altafgørende rolle. De forskelle er vi ikke tilfredse med. Det skal ændres, sagde han.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?