
To unge mænd på 15 og 17 år bliver straffet med fængsel i tre år og seks måneder for 12 gaderøverier, heraf to i Hillerød. En tredje mand på 16 er også kendt skyldig, men afventer strafudmåling.
Det var et særdeles groft og ydmygende røveri en 18-årig mand fra Hillerød blev udsat for i juni i år. Nær Hillerød Station blev han passet op af tre teenagere bevæbnet med en kniv.
De truede ham ved at lave stikbevægelser mod ham og røvede hans iPhone og Airpods.
Derefter blev han beordret op ad en væg, hvor han fik en kniv mod halsen og blev truet til at tage sit tøj af, mens de tre unge mænd filmede ham. Endeligt truede de med, at de ville finde ham og stikke ham ned, hvis han gik til politiet.
Det røveri og hele 11 andre er en 15-årig, en 16-årig og en 17-årig mand, alle med indvandrerbaggrund, nu blevet kendt skyldige i at have begået. Det er sket i Københavns Byret.
De to er straffet med tre og et halvt års fængsel. Da de er under 18 anbringes de på en sikret ungdomssinstitution. De skal som en tillægsforanstaltning have deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Den 16-årige er også kendt skyldig, men afventer strafudmåling den 21, december oplyser Københavns Politi.
- Det er nogle rigtig grove røverier, de har begået. Anklagemyndigheden har blandt andet lagt vægt på, at det var skærpende omstændigheder, at gerningsmændene affotograferede de forurettedes sygesikringsbeviser. Det har retten været enig i, og jeg er derfor godt tilfreds med dommen, siger anklagerfuldmægtig Emil Lykke Gregersen fra Københavns Politis anklagemyndighed.
De 12 gaderøverier er begået på bare ti dage i juni. Fremgangsmåden ved røverierne er næsten helt ens hver gang, ligesom de alle er begået nær en station på linje A på S-togsnettet. Ofrene var andre unge mellem 14 og 18 år.
Med flere overtrædelser af knivloven og trusler når de tre unge mænd op på at begået 29 kriminelle forhold.
Et nyt røveri begik de i Hillerød bare en uge efter det førnævnte. Her fulgte de tre nu dømte mænd efter en ung mand, de havde observeret i S-toget. De fulgte ham til et lyskryds ved Søndre Jernbanevej, omringede ham, og tvang ham ind på en nærliggende byggeplads.
Her truede de ham til at udlevere sine airpods, en pung af mærket Louis Vuitton og en iPhone.
- Hvis du prøver at stikke af, så har jeg en kniv, lød en af flere trusler, mens de tre unge mænd fremviste en kniv.
- Hvis du prøver på noget, så stikker jeg dig ned og lader dig forbløde, skulle de også have sagt.
To unge mænd på 15 og 17 år bliver straffet med fængsel i tre år og seks måneder for 12 gaderøverier, heraf to i Hillerød. En tredje mand på 16 er også kendt skyldig, men afventer strafudmåling.De tog også her foto af offerets sygesikringsbevis og antydede, at de ville opsøge ham, hvis han anmeldte forholdet til politiet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her