25. september 2021
På grund af strejken er det tre uger siden, at denne borger  fik besøg af en hjemmesygeplejerske. Her skifter Maria Bang Vinther plasteret på hans tryksår.
gallery icon

Se billedserie

På grund af strejken er det tre uger siden, at denne borger fik besøg af en hjemmesygeplejerske. Her skifter Maria Bang Vinther plasteret på hans tryksår.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejerskerne strejker: - Vi synes, det er frygteligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sygeplejerskerne strejker: - Vi synes, det er frygteligt

Dansk Sygeplejeråd overvejer at udvide konflikten, for effekten er ikke tydelig nok. I Hillerød er hverken borgere, pårørende eller sygeplejersker i tvivl om, at der konflikt. Og den presser alle.

Hillerød - 10. juli 2021 kl. 13:30
Af Janne Mulvad

Klokken er 8.30, det er torsdag morgen i et villakvarter i det vestlige Hillerød. Sammen med hjemmesygeplejerske Maria Bang Vinther træder jeg ind ad døren hos en kronisk syg mand.

arrow Læs også: Borgmester: Løn skal løses på landsplan

Både han og hunden er glad for at se os.

- Der skulle have været en sygeplejerske i går. Jeg sad og ventede og ventede. Så ringede jeg, og de sagde, at der ville komme en 8.30 i dag, siger han.

- Og se lige hvad klokken er. Vi kommer lige på slaget, siger Maria Bang Vinther.

Jeg er taget med hende på dagvagt i nødberedskabet, som trådte i kraft for tre uger siden, da sygeplejestrejken begyndte.

Beredskab for de få

Blandt de mange borgere, som normalt får besøg af en hjemmesygeplejerske er der borgere, som vil kunne komme i livsfare, hvis de ikke får besøg. Det kan være borgere med sår, der kan udvikle sig livstruende. Eller borgere, der får medicin, som kan være farligt, hvis man får for meget - eller for lidt.

Derfor er sygeplejerskerne på skift på arbejde i nødberedskabet, og i dag er Maria Bang Vinther en af dem, der er mødt ind.

Pressede kollegaer

Dagvagten begynder 07.30, og Maria Bang Vinther møder ind på sygeplejerskernes fælles kontor i Sundhedscenteret på Milnersvej.

Der er god plads på kontoret i dag, for i nødberedskabet er der kun tre sygeplejersker på vagt.

- Normalt sidder vi ni eller ti her. Men ikke i dag, siger Maria Bang Vinther.

En af kollegerne skulle egentlig holde fri i dag. Men der blev brug for flere folk, end man troede. For lægerne ringer og fortæller om borgere, som har brug for hjælp - og henviser med paragraffer til, at hvis der er risiko for død, skal borgeren have hjælp i nødberedskabet.

- De pårørende ringer også til os, og fortæller »min far har ikke mere medicin, min mors sår er værre end nogensinde«. Vi må henvise dem til at ringe til deres læge, og så er det lægen skriver til os, at nu er det livstruende, siger Maria Bang Vinther.

Så vagtplanen, som ellers var lagt, brød sammen, og kollegaen blev kaldt ind.

Da hun fortæller om det, presser tårerne sig på. For hendes børn har sommerferie, og hun troede, hun kunne være sammen med dem i dag.

- Vi skulle egentlig kun være to i dag. Men i går kunne vi bare se på listerne, at det ikke ville gå. Så hun er kaldt ind ekstra, siger Maria Bang Vinther.

Strejken betyder, at alle sygeplejerskerne i Hillerød Kommune har fået inddraget deres ferie. Sommerferien er blevet aflyst. Planlagte fridage er opgivet.

- Alle har fået inddraget ferie. Og vi må ikke bruge vikarer, hvis nogen er syge. Det er derfor, min kollega har siddet og grædt over det her til morgen. Det er så indgribende i vores familieliv, siger Maria Bang Vinther.

Planen holdt en uge

Normalt gælder den regel, at sygeplejerskerne får deres vagtplaner fire uger frem. Så de ved, hvornår de skal arbejde dag, aften, nat eller weekend. Så da Hillerød blev udtaget til strejke, satte sygeplejerskerne sig ned og lavede en vagtplan for fire uger.

For medarbejderne skulle have vished. Dansk Sygeplejeråd anbefalede ellers, at de lod være.

- Folk råbte og skreg, de ville kende planen. Så vi lagde plan for fire uger, og så gik der en uge, så måtte vi lave det hele om. Så nu laver vi 1-2 uger ad gangen. Og det er jo også utilfredsstillende, siger Maria Bang Vinther.

Hun printer kørelisten ud, og vi går ud til rækken af hjemmeplejens elbiler, som står ved ladestanderne ved Milnersvej.

Her står resten af Maria Bang Vinthers kolleger med deres skilte og deres højrøde strejke-trøjer, og vi får klapsalver med på vejen, da vi sætter os ind i bilen.

Maria Bang Vinther har ikke den røde t-shirt på i dag, men hun har en kunstig tatovering med et højrødt hjerte og ordene VI ER MERE VÆRD på den ene arm.

- I går var jeg ude og strejke. Og det skal jeg også i morgen, fortæller hun, som har haft cirka seks vagter siden strejken begyndte.

Kender ikke borgerne

Der er 11 besøg på listen. I løbet af dagen skal Maria Bang Vinther både til St. Lyngby, Hillerød Øst, Skævinge og forskellige andre steder i Hillerød.

- Normalt er jeg på cykel rundt. Jeg har en rute her i byen med faste borgere. Men fordi vi kun er tre nu, kommer jeg ud til alle mulige, som jeg ikke kender. Og jeg kommer til at køre meget længere end jeg plejer, siger hun.

Vi stiller bilen og går ind til dagens første besøg, hos den syge mand Poul og hans hund.

Poul får stærkt blodfortyndende medicin, som skal fordeles i små plastikæsker, så der er til hver dag. Det skal gøres af en sygeplejerske, for han skal ikke have lige meget hver dag, og hvis medicinen tages forkert, kan der opstå en livstruende situation. Derfor plejer han hver anden uge at tage ned i sygeplejeklinikken på Sundhedscenteret, hvor en sygeplejerske doserer hans medicin. Men klinikken er lukket på grund af strejken.

- Jeg håber snart, vi kommer tilbage til det igen, siger han, som synes, det er frustrerende at skulle gå hjemme og vente på, at sygeplejersken kommer.

- Strejkekassen er vel snart tom, siger han.

- Jeg tror, der er til otte uger, svarer Maria Bang Vinther og tager sin ipad op. Her kan hun se, hvilke piller Poul skal have hvilke dage.

Hun tager blå handsker på og begynder koncentreret at fordele medicinen i æskerne. Der er fire typer medicin. Den ene er en lille lyseblå pille.

- Det er risikomedicinen. Det er et meget følsomt præparat. Det kan få store konsekvenser, hvis det tages forkert, fordi det er så potent, siger hun.

Få minutter efter sidder vi i bilen igen, og Maria leder efter adressen på den næste borger på listen. Vi skal til St. Lyngby, hvor Maria Bang Vinther fortæller, at hun skal besøge John, der har et tryksår.

Forvirring

Maria Bang Vinther har været i hjemmesygeplejen i Hillerød i to år. Tidligere har hun arbejdet i hjemmeplejen på Frederiksberg og på flere hospitaler, senest på hjerteambulatoriet på Hillerød Hospital.

- Jeg kan godt lide, at det er de samme borgere, jeg kommer ud til, og at det er i deres eget hjem. Hvor man kan følge op på ting, og ikke bare har forskellige patienter hele tiden. Man får et kendskab til borgerne. Nogle af dem ser jeg jo hver dag, siger hun.

På vej ud af Hillerød tvinger vejarbejdet på Frejasvej Maria Bang Vinther til at finde en anden rute, men det lykkes alligevel at nå frem til villavejen i St. Lyngby, hvor den næste borger på listen bor.

Men her bliver Maria Bang Vinther forvirret, for hun tror, hun skal ind til John, en yngre kørestolsbruger, som har et tryksår. Men da hun komme ind i huset, er der ingen mand i kørestol. Til gengæld sidder der en ældre mand på en stol. Hans kone er også hjemme, og hun fortæller, at han lige kommet hjem efter en længere indlæggelse. Han skal have hjælp til at måle blodsukker og tage insulin, finder Maria Bang Vinther ud af, da hun tjekker oplysningerne på ipad'en.

- Normalt ved jeg næsten i hovedet, hvor jeg skal hen, siger hun.

Senere understreger Maria Bang Vinther overfor mig, at hun ikke plejer at rode rundt i, hvem hun er på vej hen til. Men der er bare ingenting, der er som det plejer under strejken.

Hun måler blodsukker og giver den ældre mand medicinen, og snakker lidt med ham om, hvornår hun skal komme igen. På planen står tre gange i dag i alt. Men det er ikke nødvendigt, vurderer Maria Bang Vinther, og aftaler med borgeren, at han selv måler blodsukkeret.

De fleste borgere, der får besøg af hjemmesygeplejersker er ældre. Men det er borgere i alle aldre, der får besøg.

- Jeg har også haft unge borgere, og børn med kræft, der skulle have medicin i sonde. Og så er der flere og flere terminale borgere, der vælger at dø i hjemmet. Nogen får sygeplejerske hver 4. time. Det kan være besøg, der tager alt fra fem minutter til en time. Der kan også være pårørende, der er i krise, fortæller Maria Bang Vinther, mens vi er på vej til Skævinge, hvor John med tryksåret bor.

Et skybrud rammer os, da vi kører igennem svingene ved Jungen, og vinduesviskerne på den lille elbil kommer på overarbejde.

Farvel til sommerferien

Hverdagen som strejkende sygeplejerske lyder også som at være på overarbejde, uden varsling.

Især nu, hvor vi er gået ind i ferietiden, begynder det at gøre ondt.

- Det begynder at snerpe til nu, fordi vi bliver ramt på vores ferie. Folk afmelder ferie til Kroatien og Italien, og afbestiller sommerhuse.

Hun skulle selv have været afsted i et lejet sommerhus i dag, sammen med venner og familier. Nu tager de andre ned til huset, og så kan hun køre de to timer til og fra, hvis hun får mulighed for det.

Resten af sommerferien tilbringes i familiens sommerhus på Fyn.

- Måske kan jeg få fem samlede dage, så jeg kan tage derned. Men det er jo ikke sikkert. Vi ved jo ikke, hvordan uge 29 ser ud.

Langt de fleste af sygeplejerskerne bor i Hillerød, hvor børneinstitutionerne er lukkede i netop uge 29 og 30. Når børnene ikke kan komme i institution, hvad sker der så, hvis man pludselig bliver en del af vagtplanen?

- Der er selvfølgelig nødpasning, men hvem har lyst til at sende sine børn derhen? Det er virkelig frustrerende. Folk er stressede. Jeg er i tvivl om den danske model kan bruges i sundhedsvæsenet.

- Vi er jo gidsler i det her. Vi har arbejdet røven ud af bukserne siden coronaen begyndte. Vi har jo ikke været hjemsendt, og vores børn har været i nødpasning. Jeg tror, folk kan risikere at blive syge med stress af det her. Jeg har selv problemer med at sove om natten, fordi jeg ikke ved, hvad jeg har at gøre med. Vagtplanen laves om hele tiden, fordi behovet ændrer sig hele tiden.

Frustrerede pårørende

Vi når frem til et parcelhus i Skævinge, og går gennem regnen til huset. Foran døren sidder John i sin kørestol og ryger. Da han er færdig, triller han indenfor. Hans pårørende fortæller, at han plejer at få skiftet plasteret på tryksåret hver 2. eller 3. dag. Men nu har der ikke været en sygeplejerske siden strejken begyndte for tre uger siden.

Hjemmeplejen kommer syv gange om dagen for at hjælpe ham. Men de må ikke overtage sygeplejerskernes arbejde. Og et tryksår er ikke omfattet af rammeaftalen om livsvigtig behandling.

For et par dage siden blev det for meget. Johns pårørende satte himmel og jord i bevægelse, og efter utallige telefonopkald til kommunen lykkedes det at få John på Maria Bang Vinthers køreliste.

Nu er hun her og lover, at han vil få to besøg om ugen fremover, også selv om der er strejke.

Maria taler med den pårørende om, at der nok er mange, der ikke kan finde ressourcerne til at kontakte kommunen og bede om hjælpen, inden hun går ud på husets badeværelse og ser på tryksåret, som kommer af de mange timer i kørestolen.

- Det her heldigvis ikke så slemt ud, siger hun, mens hun med kyndige hænder sætter et nyt plaster på det store sår.

- Der er i hvert fald ikke gået betændelse i det. Vi kommer igen på mandag og kigger til det igen, siger hun, inden hun siger farvel.

Johns pårørende var ikke vred, da vi kom. Men hun var frustreret, og det påvirker Maria Bang Vinther, når hun møder frustration hos borgerne.

- Man kommer ud til folk, der er sure. Møder man fem af dem hver dag, så bliver man altså lidt træt. Jeg føler, at jeg skal forsvare, at vi strejker, siger hun.

Der sker fejl

Maria Bang Vinther starter bilen igen. De næste borgere venter tilbage i Hillerød.

På vej til Hillerød fortæller hun, at der flere af kollegerne, der stemte ja til mæglingsforslaget. Fordi de vidste, Hillerød var udtaget, og nu ville de afværge strejken i sidste øjeblik.

- Vi ved jo, hvor hårdt det er. Og så bekymrer vi os bare rigtig meget for vores borgere. Vi synes, det er frygteligt, at der er nogen, der ikke få besøg. Der er også borgere, der er blevet glemt, fordi der ikke var nok på arbejde til at læse de henvendelser, vi får. Så der har været utilsigtede hændelser. Vi kunne også være kommet ud til ham i kørestolen, og så havde han haft en bragende infektion, siger hun.

Kort før klokken ti triller vi ind på den store p-plads ved Royal Stage og Sundhedscenteret.

- Jeg kan vist lige nå tilbage og deltage i vores teamsmøde klokken 10, siger hun, og jeg siger tak for turen.

John og Poul er opdigtede navne af hensyn til borgerne.

arrow Sygeplejerske i strejke: Nu vil vi bare gerne tilbage og arbejde
27. august 2021 kl. 07:43 Opdateret: kl. 20:19
arrow Efter ti ugers strejke: Nu venter en pukkel
27. august 2021 kl. 05:39 Opdateret: kl. 20:19
Stemmer du til kommunalvalget i år?