27. juli 2021
Hillerød Kommune er et af de steder, som er udtaget til konflikt under sygeplejerskernes strejke fra på lørdag. Arkivfoto: Morten Jakobsen
Hillerød Kommune er et af de steder, som er udtaget til konflikt under sygeplejerskernes strejke fra på lørdag. Arkivfoto: Morten Jakobsen
Foto: Morten Jakobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejerskerne strejker: Hillerød Kommune bliver ramt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygeplejerskerne strejker: Hillerød Kommune bliver ramt
Hillerød - 14. juni 2021 kl. 14:03
Af Mette Dolmer Thygesen

Et flertal af sygeplejerskerne har stemt nej til forligsmandens mæglingsforslag. Det betyder, at 10 procent af alle sygeplejersker i regioner og kommuner går i strejke fra døgnets begyndelse lørdag den 19. juni, oplyser Dansk Sygeplejeråd.

arrow Læs også: Strejkende sygeplejersker: Kampen er enormt opslidende

Og et af de steder, der er udtaget til konflikt, er Hillerød Kommune. Det betyder, at de strejkende sygeplejersker sendes hjem på de afdelinger, der er udtaget til konflikt.

Nødberedskab

Under konflikten vil der være et nødberedskab, som aftales med arbejdsgiverne inden konfliktens start. Nødberedskabet skal kun udføre uopsætteligt og livsvigtigt arbejde, oplyser sygeplejerådet.

Det var søndag aften, at afstemningen om forligsmandens mæglingsforslag til en ny overenskomst for sygeplejersker i kommuner og regioner blev afsluttet. Med 65,5 procent af stemmerne har et flertal af de stemmeberettigede sygeplejersker stemt nej til mæglingsforslaget, mens 34,5 procent stemte for mæglingsforslaget.

Mistet tålmodigheden

Grete Christensen , som er formand i Dansk Sygeplejeråd og forhandlingsleder for sygeplejersker og radiografer under OK21, mener, at der er sendt et stærkt signal:

"Jeg ser nej'et som et kraftigt og utvetydigt signal til både arbejdsgiverne og Christiansborg om, at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden. Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor. Samtidig står vi efter halvandet år med Corona et sted, hvor sygeplejersker har løbet ekstra stærkt i en hverdag, der i forvejen var præget af et presset arbejdsmiljø og umenneskelig travlhed. Glasset var fyldt. Nu er det flydt over," udtaler hun i en pressemeddelelse.

Nødberedskab på plejehjem

I Hillerød Kommune er det tidligere kommet frem, at der er tale om strejke på plejehjemmene Skanselyst og Lions Park, plejecentrene Sophienborg, Bauneparken, Skovhuset, Ålholmhjemmet, Rehabiliteringsafdelingen på Milnersvej, Hjemmesygeplejen i Sundhedscentret på Milnersvej, Sundhedsplejen på Trollesmindealle og en række konsulenter samme sted.

Skulle konflikt blive en realitet, skal et nødberedskab bemande de berørte steder.

Hillerød Kommune samarbejder med KL i forhandlingerne om nødberedskabet.

"Nødberedskabet skal sikre, at de absolut påkrævede sygeplejefaglige opgaver bliver løst, så der ikke er fare for patientsikkerheden," har afdelingschef for Ældre og Sundhed Hella Obel tidligere forklaret i Hillerød Posten.

arrow Strejke: Hospitalet har aflyst hundredevis af operationer
14. juli 2021 kl. 04:05 Opdateret: kl. 15:26
arrow Sygeplejerskerne strejker: - Vi synes, det er frygteligt
10. juli 2021 kl. 13:30 Opdateret: kl. 13:30
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?