24. oktober 2021
Der er udsigt til, at et regeringsindgreb kan standse sygeplejestrejken allerede i lørdag.
Der er udsigt til, at et regeringsindgreb kan standse sygeplejestrejken allerede i lørdag.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejerske i strejke: Nu vil vi bare gerne tilbage og arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sygeplejerske i strejke: Nu vil vi bare gerne tilbage og arbejde

Mens der tegner sig et flertal for et regeringsindgreb, der standser sygeplejerskernes strejke, er det udmattede og frustrerede sygeplejersker i Hillerød, der alligevel glæder sig til at komme på arbejde igen.

Hillerød - 27. august 2021 kl. 07:43
Af Janne Mulvad

Det har været en sommer lidt ud over det sædvanlige for sygeplejerske Maria Bang Vinther og hendes kolleger i hjemmesygeplejen i Hillerød.

arrow Læs også: Borgmester: Løn skal løses på landsplan

Netop som vi gik ind i ferieperioden, efter en lang periode med en hverdag påvirket af coronarestriktioner, blev hverdagen igen en hverdag i undtagelsestilstand for i nærheden af 100 sygeplejersker ansat i Hillerød Kommune.

Stort set alle var nemlig udtaget til sygeplejestrejken, og nedlagde 19. juni arbejdet. Et nødberedskab henover sommeren har holdt gang i de allervigtigste opgaver, så borgere, der kunne komme i livsfare uden hjemmesygeplejerskernes besøg, stadig kunne få hjælp, og så der stadig var sygeplejersker på plejecentre og i sundhedscenteret. Men bemandingen blev holdt på et minimum.

Sygeplejerskerne har sommeren igennem på skift strejket og været på arbejde i nødberedskabet. Maria Bang Vinther vurderer, at hver person i snit har taget mellem 13 og 18 vagter i hjemmesygeplejen henover de ti uger, strejken nu har været i gang.

- Folk er udmattede og trætte af det hele. Nu vil vi bare gerne tilbage og arbejde, siger hun.

- Men vi er ikke færdige med at kæmpe den her kamp. Jeg ved, at alle glæder sig til at komme tilbage og arbejde, men er vildt skuffede over resultatet, siger hun, som har hørt fra flere af sine kolleger i Hillerød Kommune, at de overvejer at forlade faget.

- Det er jo en træls konsekvens, siger hun.

De kolleger, der gerne vil blive, har derfor fået endnu en bekymring.

- Mange er bekymrede for, hvordan det kan blive i fremtiden, hvis man ikke kan rekruttere, fordi folk ikke har lyst til at komme og arbejde hos os, siger hun.

Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant Nanna Kjær, begyndte torsdagen med et møde med sygeplejerskerne oven på nyheden om, at der nu er et regeringsindgreb på vej.

- Sygeplejerskerne er noget chokerede over, at det kommer lige pludselig, Det ved man jo godt det gør, men det er alligevel et chok, at der nu kommer regeringsindgreb, uden at vi får noget ud af det, siger hun.

- Men de siger også , at de er megastolte over at have kæmpet med næb og kløer for det, der tror på. De oplever, at de er blevet ignoreret af politikere og arbejdsgivere, men i befolkningen har de mødt stor forståelse for det, de har kæmpet for, siger hun, som glæder sig over udsigten til, at hverdagen nok snart kommer igen.

- Det bliver rart, når det her er overstået, for det er hårdt at være i konflikt. Men kampen er ikke slut. På mange måder skal den fortsætte, vi vil stadig kæmpe for det, vi tror på - der er ulige løn og arbejdsforhold, der er fuldstændige urimelige. Så vi håber og tror på, at det har nyttet noget, og at der er banet en vej for, at man politisk set må tage det her alvorligt, siger hun.

arrow Efter ti ugers strejke: Nu venter en pukkel
27. august 2021 kl. 05:39 Opdateret: kl. 20:19
arrow Strejken rammer hårdt: Nybagte mødre savner sundhedsplejersken
16. august 2021 kl. 03:20 Opdateret: kl. 19:52
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?