22. september 2021
"Jeg synes, det er træls, når vi ikke kan løfte de opgaver, vi er sat i verden for," siger lægefaglig vicedirektør efter flere ugers strejke på hospitalet. Pressefoto: AV-Afdelingen, Nordsjællands Hospital
"Jeg synes, det er træls, når vi ikke kan løfte de opgaver, vi er sat i verden for," siger lægefaglig vicedirektør efter flere ugers strejke på hospitalet. Pressefoto: AV-Afdelingen, Nordsjællands Hospital
Foto: Kresten Scheel +45 2624 4298
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strejke: Hospitalet har aflyst hundredevis af operationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strejke: Hospitalet har aflyst hundredevis af operationer

Det er ret omfattende, siger lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital

Hillerød - 14. juli 2021 kl. 04:05
Af Mette Dolmer Thygesen

Flere end 130 sygeplejersker på Nordsjællands Hospital er udtaget til strejken - og det kan nu efter tre ugers konflikt ses på antallet af aflyste operationer og aftaler som forundersøgelser, behandling og kontrol.

arrow Læs også: Bioanalytikere er i høj kurs

Hospitalets seneste opgørelse fra 6. juli viser, at 325 operationer og 540 ambulante aftaler indtil videre er aflyst på grund af strejken.

På hospitalet er fire afdelinger udtaget til strejke, både Anæstesiologisk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling og Øre, Næse- og Halsafdelingen

"Det er ret omfattende. Og det har som konsekvens, at vi er nødt til at aflyse en del operationer og ambulante aftaler for en del af vores borgere. Vi er nødt til at lukke operationsstuer, så der er ting, vi ikke når, som vi plejer," siger Thomas Houe, som er lægefaglig vicedirektør på hospitalet, til Hillerød Posten.

Han understreger dog, at al akut og livstruende behandling, herunder kræftpakkerne, fortsætter under konflikten.

Mennesker bag tallene

På hospitalet ærgrer de sig over, at de må udsætte både operationer og aftaler, siger han:

"Jeg synes, at indtil videre 325 operationer er mange at udsætte. Selvom noget er mere akut end andet, så gemmer der sig jo nogle mennesker bag de tal, og jeg synes, det er træls, når vi ikke kan løfte de opgaver, vi er sat i verden for".

Kan ikke udskrives

På Nordsjællands Hospital oplever de også, at patienter, som ellers var klar til at blive udskrevet, må blive på hospitalet lidt længere, fordi kommunen ikke kan tage imod dem, da de også er strejkeramt.

"Vi har et rigtig godt samarbejde med kommunerne, men da Hillerød også er omfattet af konflikten, har vi haft situationer, hvor borgerne må blive liggende, fordi vi ikke kan udskrive dem. Indtil videre rummer vi det, men det har været stramt med overbelægning på enkelte sengeafsnit. Det er primært én afdeling, som er udfordret," siger Thomas Houe.

Antallet af patienter, som er indlagt, selvom de normalt ville være udskrevet, skifter løbende og har ligget på mellem syv og 10, fortæller han:

"Vi følger det tæt, for man har ikke godt af at ligge på sygehuset, hvis man ikke har brug for os. Så er det bedst at være hjemme".

Nordsjællands Hospital var ellers kommet igennem den pukkel af udskudte opgaver, som coronakrisen forårsagede.

"Vi stod et gunstigt sted - bortset fra på øre-, næse- og halsområdet, hvor der var lidt tilbage - men der vil komme en ny pukkel nu som følge af konflikten," siger han og håber, parterne kan komme i gang med forhandlingerne:

"Vi har normalt et rigtigt godt samarbejde om patienterne mellem hospitalet, medarbejderen, kommunerne - alle de mange agenter som er involveret i et patientforløb, og det skal vi også have fremadrettet. For det gode forløb kommer af, at tingene spiller sammen, og det samspil bliver påvirket af en konflikt. Så vi håber, vi kan komme i gang med hverdagen igen hurtigst muligt," siger han.

I løbet af konflikten har Region Hovedstaden indtil videre i alt henvist flere end 3.000 patienter til private tilbud.

Der bliver lavet en ny opgørelse i dag, onsdag, over aflyste operationer med mere.

arrow Kom til åbent hus på sygehus-byggepladsen
17. juli 2021 kl. 05:17 Opdateret: kl. 11:11
arrow Strejken udvides nu på Nordsjællands Hospital
16. juli 2021 kl. 04:00 Opdateret: kl. 18:34
Synes du, at kommunen er der for dig?