25. juni 2021
De unge brugere af Street-Lab udvikler hele tiden faciliteterne. Her daglig leder af Street-Lab, Søren Lerche. Foto: Allan Nørregaard
De unge brugere af Street-Lab udvikler hele tiden faciliteterne. Her daglig leder af Street-Lab, Søren Lerche. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Street-Lab får 20.000 kroner til pilotprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Street-Lab får 20.000 kroner til pilotprojekt
Hillerød - 09. juni 2021 kl. 09:53
Af Magnus Eg Møller
arrow Læs også: Højskoleelever samlede ind til unge-aktiviteter

Street-Lab i Hillerød får 20.000 kroner til at indlede et pilotprojekt, der - gennem et samarbejde med SSP - skal uddanne 10 unge kulturbærere til at drive aktiviteterne i Street-Lab mod delvis aflønning for at se, om aflønningen kan hjælpe med at fastholde de unge. Det blev besluttet på sidste uges møde i Idræt og Sundhedsudvalget.

Målet med projektet er, at kulturbærerne, der både kommer til at omfatte ressourcestærke og sårbare unge, skal stå som rollemodeller for de øvrige brugere af Street-Labs faciliteter på Jagtvej og sikre liv i Street-Lab hen over sommeren.

Erfaringerne fra pilotprojektet og den delvise aflønning af kulturbærerne skal desuden bruges til fremtidige fondssøgninger med samme ultimative formål - at skabe større mental sundhed for de unge.

Kendskab til »kulturen«

Søren Lerche, der er social og kulturel entreprenør ved Hillerød Kommune og daglig leder af Street-Lab, fortæller at det handler om at involvere de unge og skabe et inkluderende miljø, der kan løfte »Street-Lab-kulturen«.

- Vi har valgt nogle unge, der kender til Street-Lab-kulturen, der blandt andet handler om respekt, anerkendelse og hjælpsomhed. Målet er, at kulturbærerne vokser gennem arbejdet i Street-Lab. Nogle af dem har det måske svært andre steder, men I Street-Lab viser de kræfter, siger Søren Lerche.

Unge med ansvar

I Street-Labs ansøgning fremhæves nogle af de unge, der skal aflønnes som en del af pilotprojektet. Heriblandt en 25-årig mand, der er uden uddannelse, men som til august skal begynde på snedkeruddannelsen. Han vil få ansvaret for at drive arbejdet med at bygge musikscene, skaterampe og lignende mod en delvis aflønning på 2000 kroner.

Også en 14-årig dreng får ansvar. Han har en interesse for at stå på skateboard, og derfor skal han undervise i netop det og samtidig fungere som medhjælper til afholdelse af koncerter.

- De fleste af de unge kulturbærere ville nok være i Street-Lab alligevel, men nu kommer nogle af dem i nye positioner. Hen over sommeren, hvor dagligdagen bliver brudt op, og skolerne og mange af de gængse fritidsaktiviteter holder ferielukket, skal de være med til at strikke nogle fede aktiviteter sammen. Der skal sættes fut under musikken, der skal gang i skate- og løbehjulsaktiviteter, og der skal bygges ting. Der skal være liv i området, fortæller Søren Lerche og fortsætter:

- På længere sigt håber jeg, at vi kan være med til at skabe en kultur, de unge også kan tage med videre i deres liv. Det handler om, at man udlever sine fantasier og realiserer sine drømme og gør dem til virkelighed. Jeg håber også, at Hillerød bliver kendetegnet ved, at de unge er kreative og ikke blot forventer, at andre skaber de ting, de går og mangler.

arrow Gaza-statements på kommunal væg skabte vrede blandt politikere
02. juni 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 14:56
arrow Hillerøds ungdom skaber deres eget sted
16. maj 2021 kl. 10:15 Opdateret: kl. 10:15
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?