20. september 2019
Hillerød Forsyning skal separatkloakere i midtbyen, og det betyder, at Slotsgade bliver gravet op. Det vides endnu ikke, hvornår arbejdet bliver sat i gang, eller hvor lang tid det vil tage.  Foto: Thomas Arnbo
gallery icon

Se billedserie

Hillerød Forsyning skal separatkloakere i midtbyen, og det betyder, at Slotsgade bliver gravet op. Det vides endnu ikke, hvornår arbejdet bliver sat i gang, eller hvor lang tid det vil tage. Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort gravearbejde på vej i gågade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort gravearbejde på vej i gågade
Hillerød - 07. september 2019 kl. 05:53
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gravemaskinerne skal i gang i Slotsgade. Hvornår vides endnu ikke, men det bliver et større arbejde, når Hillerød Forsyning skal separatkloakere i midtbyen. Lige nu er forsyningsselskabet i gang med at planlægge, hvordan separatkloakeringen kan gøres mest hensigtsmæssigt, fortæller Peter Underlin, direktør for Vandområdet i Hillerød Forsyning.

- Vi kan ikke undgå at grave op i Slotsgade, men vi planlægger det sådan, at man bliver mindst muligt generet af det. Men der er ingen tvivl om, at man kommer til at mærke, at vi arbejder i midtbyen, siger direktøren og tilføjer, at det først og fremmest er omkring Posen, at der skal styr på regnvandet.

- I første omgang drejer det sig om, at vi skal have håndteret regnvand ved Posen. I den forbindelse er vi i gang med et større planlægningsarbejde for at finde den helt rigtige regnvandsløsning. Det sker som led i en større separatkloakering for midtbyen, som vi er ved at sætte i gang.

Hillerød Forsyning giver sig ifølge Peter Underlin god tid til at planlægge det kommende projekt.

- Vi planlægger i løbet af året, og så forventer vi at udbyde opgaven næste år. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvor lang tid anlægsarbejdet vil tage, fordi vi skal finde de helt rigtige løsninger, siger Peter Underlin og understreger, at det også er for byens skyld, at forsyningen giver sig god tid i planlægningsfasen.

- Vi har prioriteret at have lang tid til at planlægge arbejdet, for på den måde kan vi have en tæt dialog med de mennesker, som bor i midtbyen, og have en dialog omkring bylivet mere generelt med Hillerød Byforum. Vi tager en dialog med alle for at finde de bedste og billigste løsninger for os alle sammen, siger han.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede