18. december 2017
Udstillingen på Annaborg kan opleves frem til den 9. oktober. Blandt deltagerne ved ferniseringen var byrådsmedlemmet Rikke Macholm (SF). Foto: Jimmy Rømer
Udstillingen på Annaborg kan opleves frem til den 9. oktober. Blandt deltagerne ved ferniseringen var byrådsmedlemmet Rikke Macholm (SF). Foto: Jimmy Rømer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stormløb på Annaborgs akvareludstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stormløb på Annaborgs akvareludstilling
Opdateret 22. august 2016 kl. 13:35
Hillerød - 22. august 2016 kl. 08:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jimmy Rømer
Hillerød: Arrangørerne af »Nordisk Akvarel 2016« var tæt på at blive løbet helt over ende, da der var inviteret til fernisering på Annaborg lørdag eftermiddag. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Fremmødet var ganske overvældende, og åbningstalerne måtte udskydes i mere end en halv time, blandt andet fordi der var kø ved indgangen og alt for få parkeringspladser i området. En livsstilsmesse i Slotsparken gjorde ikke opgaven med at finde en p-plads nemmere.

Men trods alt kunne 79 nordiske kunstnere vise 118 værker frem på Annaborg. Udstillingen kaldes en hjørnesten for kunsten, og den holdes i Danmark hvert tredje år. Det er både en vigtig og prestigefyldt opgave, der kræver en stor indsats af de frivillige.

Den censurerede udstilling er et resultat af et samarbejde mellem Hillerød Kunstforening og Nordiska Akvarellsälskabet. Hvert medlem, der har ønsket af få sine værker udstillet, har udvalgt op til tre egne værker. En jury har udvalgt de 118 af i alt 783 mulige.

Lørdag holdt Marianne Gross åbningstalen. Hun er ordførende i Nordiska Akvarellsälskabet, og hun glædede sig over de mange mennesker.

- Det store fremmøde vidner om en stor interesse for akvarel, og det er netop, hvad styrelsen i Nordiska Akvarellsälskabet arbejder for. Vi ønsker, at akvarelmalere skal danne netværk og inspirere hinanden, og vi ønsker at give publikum muligheder for at se god akvarelkunst. Dette arrangement opfylder begge disse ønsker, sagde Marianne Gross blandt andet.

Hun takkede juryen, som »med professionalisme og engagement« har påtaget sig opgaven med at udvælge billederne. Juryen var: Janne Klerk, Martin Berge og Nina Ferlov.

Marianne Gross rettede dog først og fremmest en tak til de mange modige kunstnere, som har indsendt deres billeder.

- Det føles jo lidt som at gå til eksamen, og det kan være nervepirrende at vente på, om billederne er blevet antaget eller ej. Husk bare på, at det ikke er et spørgsmål om bestået eller dumpet. Billeder, der afvises af én jury i én sammenhæng, kan meget vel blive antaget af en anden jury i en anden sammenhæng, forklarede Marianne Gross.

Hun takkede varmt Børge Jensen fra Hillerød Kunstforening for et fortrinligt samarbejde.

- Børge har lagt en utrættelig energi for dagen. Han har aldrig været bange for at påtage sig en stor del af det kedelige praktiske arbejde, og han har også været en uvurderlig sparrings-partner med gode ideer og synspunkter undervejs i planlægningen, sagde Marianne Gross.

Udstillingen kan se på Annaborg frem til den 9. oktober på torsdage klokken 15-18 samt fredage, lørdage og søndag klokken 12-16. Der er gratis adgang.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk