20. januar 2019
Møde om Hillerød Byforum i Festsalen.  Erik Helmer Pedersen, direktør i Hillerød ByForum og i C4 Videncenter. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Møde om Hillerød Byforum i Festsalen. Erik Helmer Pedersen, direktør i Hillerød ByForum og i C4 Videncenter. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stolt ByForum har i 10 travle måneder udviklet byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stolt ByForum har i 10 travle måneder udviklet byen
Hillerød - 19. januar 2018 kl. 09:44
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

130 tilhørere deltog onsdag aften og torsdag morgen i et slags statusmøde for Hillerød ByForum, der fremviste nyeste projekter og gjorde status over de første 10 måneder siden stiftelsen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det har været 10 travle måneder siden stiftelsen af den offentligt-private forening Hillerød ByForum, der skal udvikle byen og tiltrække flere besøgende.

Det fortalte Erik Helmer Pedersen, der både er direktør i Hillerød ByForum og i C4 Videncenter, da 130 tilhørere fordelt over to dage, for at få alle med, onsdag aften og torsdag morgen, deltog i et slags statusmøde for foreningen.

- Hillerød har flyttet sig lige så meget de sidste 10 måneder, som forrige 10 år, sagde han.

Hillerød ByForum blev stiftet i marts 2017. Foreningen samler Hillerød Bys handelsliv, liberale erhverv, ejendomsejere, kulturen, frivillige og kommunen i en samarbejde enhed. Konstruktionen er kendt i udlandet under navnet town center management, tcm, hvor offentlige og private indgår et samarbejde for at sikre den bedst mulige byudvikling.

Blandt de mange tilhørere var både nuværende og potentielle medlemmer, samt politikere. Og gennem et oprids af foreningens mange arbejdsgrupper fik de indblik i, hvad Hillerød ByForum hidtil har beskæftiget sig med: Hvervning af nye medlemmer, medlemsfordele, miljøstationer, kommunikation, aktiviteter, unødig færdsel og parkering i gågaden, fleksibel parkering, torvegruppen, find vej og fleksible byrum.

- Hillerød er en by med tradition for frivilligt arbejde. Mange vil noget. Her har vi et mødested, hvor vi sammen kan vise, hvad byen kan, sagde Erik Helmer Pedersen, og roste desuden byrådets konstituering efter kommunalvalget i november, hvor alle partier er med.

Og så nævnte han en stor handelssucces fra Black Friday, dagen med mange gode tilbud, hvor der i Hillerød også var juletræstænding. Det var den 24. november. Her klarede SlotsArkaderne sig godt. Butikscentret havde 50.000 besøgende, lige så mange som Lyngby Storcenter samme dag, løde det.

- Nu begynder vi at kunne byde Lyngby Storcenter op til dans. Det er jeg rigtig stolt af, sagde Erik Helmer Pedersen.

Men budskabet var også, at der skal mere til. Det fortalte citykoordinator Mette Kragh Faurholdt blandt andet om:

- I dag tager kunder, turister og borgere hen, hvor de kan få de bedste pakkeløsninger. De vil have det hele. Vi har det hele i Hillerød, men vi har ikke været gode nok til at fremføre Hillerød som en helhed, sagde hun.

Herefter fortalte hun om Hillerød ByForums nye hjemmeside, Hillerød.nu, der blev lanceret i november. Her kan man, som tidligere nævnt her i Frederiksborg Amts Avis, finde information om det, der sker i byen, inden for Hillerød Shopping, cafeer og restauranter, sundhed, rådgivning, oplevelser og nyheder.

Siden er optimeret til mobiltelefoner, men virker også på computere.

Der blev fra salen spurgt ind til nyheder på siden, og her slog Erik Helmer Pedersen fast, at det kun vil dreje sig om nyheder fra Hillerød ByForum.

- Ellers må man ind på Frederiksborg Amts Avis og Hillerød Postens sider. Vi er ingen konkurrent til de etablerede medier. Og der kommer heller ikke et annonceforum, understregede han.

Læs mere i lørdagsavisen om muligheder for at udvikle rummet mellem Slotssøstien og Slotsgade.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk