17. december 2018
Statsadvokaten i København dropper en planlagt ankesag om fuske med afgifter på slik og chokolade for 22 millioner kroner. Foto: Jens Wollesen
Statsadvokaten i København dropper en planlagt ankesag om fuske med afgifter på slik og chokolade for 22 millioner kroner. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statsadvokat anker ikke sag om slikfusk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsadvokat anker ikke sag om slikfusk
Hillerød - 11. august 2018 kl. 01:19
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den meget omtalte sag mod 38-årige David Yüksel fra Harløse, der var anklaget for manglende betaling af afgifter på slik- og chokoladeafgifter for 22 millioner kroner, er nu endeligt slut.

I marts i år blev David Yüksel sammen med en 48-årige tysk mand frifundet i sagen, og selvom statsadvokaten måneden efter ankede sagen til Landsretten, bliver byrettens dom den endelige. Statsadvokaten i København har nemlig valgt at droppe den planlagte ankesag, skriver Fagbladet 3F.

- Vi valgte at anke dommen for ikke at afskære os fra at kunne rette op på noget, der muligvis var forkert. Vi har nu haft mulighed for at se på akterne i sagen, og der er ikke grundlag for, at vi kan fastholde anken. En enig byret har konkret vurderet, at der er usikkerhed om, hvorvidt chokoladen blev leveret. Den vurdering kan vi ikke sige, at vi er helt uenige i. Der er ingen grund til at tro, at landsretten vil nå frem til et andet resultat. Vi har haft en del chokoladesager og har en god fornemmelse for, hvordan sagerne skal afgøres, siger senioranklager ved Statsadvokaten i København Dorthe Vejsig til Fagbladet 3F.

Varer kom ikke til Danmark
David Yüksel har siden 2015 været tiltalt i den store og komplekse dag, og retssagen er flere gange blevet udskudt. Da sagen endelig kom for retten i foråret, fandt retten det ikke bevist, at chokoladebarerne havde krydset grænsen fra Tyskland og Sverige, hvortil de var blevet leveret, til Danmark. Og ingen chokolade, ingen afgifter at unddrage.

Anklagemyndigheden havde i byretten krævet fængsel til David Yüksel i tre år, samt at han skulle betale en bøde og erstatning på i alt 33 millioner kroner. Den tyske direktør skulle straffes med halvandet års betinget fængsel og betale 7,7 millioner kroner.

De to nægtede sig gennem hele sagen skyldige.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk