14. december 2017
- Skal vi gøre det sådan her, foreslår James Burton. Inden han går på scenen med Anders Blichfeldt for at snakke og spille musik. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

- Skal vi gøre det sådan her, foreslår James Burton. Inden han går på scenen med Anders Blichfeldt for at snakke og spille musik. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadig ovenpå efter 60 år med rock og rul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig ovenpå efter 60 år med rock og rul
Hillerød - 26. september 2017 kl. 06:17
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Countrymusik og rock´n´roll. Det er hans favoritter. Men han elsker al slags musik, og hans guitar mestrer det meste. Ellers havde James Burton vel heller aldrig spillet i bands bag navne som Rick Nelson, Elvis Presley og John Denver.

- Jeg elsker biler og musik. Det er det, jeg lever for. Jeg rejser også meget. Efter Danmark går turen onsdag til Norge. Men jeg skal også have tid til at skrive min selvbiografi. Den er jeg godt i gang med, siger James Burton til Frederiksborg Amts Avis.

Han sidder i Kaffebar i Slotsgade i Hillerød og venter på, at der bliver gjort klar til lydprøve før koncerten med den lokale legende Anders Blichfeldt.

Han tager en slurk af sine cola og ser sine 78 år til trods meget frisk ud. Klart blik. Klare svar.

- Jeg har aldrig rørt al det skidt, siger han, og vi tænker begge to på druk og stoffer. Ingen nævnt, ingen glemt i over 60 år med rock og rul, der begyndte med hans sologuitar til Dale Hawkins´ 1957-hit »Susie Q«.

- Jeg har mødt mange talenter i den her branche, som er gået ned på grund af misbrug, og det er synd, siger manden fra Shreveport, Louisiana, født og opvokset Dubberly i samme sydstat. Gift og far til to børn, en pige udenfor musikken og en søn, der hedder Jeff og også kan flytte fingrene på en guitar. Men selvfølgelig ikke på samme niveau som faderen, der i 2001 blev optaget i selveste Rock and Roll Hall of Fame.

Rygtet var løbet i forvejen: James Burton er meget amerikansk, men også meget ydmyg. Det lyder som en dobbelt cadeau, og det er det også. Selv om man i over 60 år har spillet en rolle side om side med nogle af rockens og poppens største navne kan man da godt være afbalanceret og tilnærmelig.

Det gælder i hvert fald for 78-årige James Burton, som lørdag kom forbi Hillerød med sin velklingende guitar og både spillede og snakkede med Anders Blichfeldt, som om de aldrig havde gjort andet end at optræde som duoen Burton & Blichfeldt.

Det er ikke mindst kærligheden til Elvis Preslys sange, der har ført Burton og Blichfeldt sammen. Og lørdag var der altså fuldt hus til koncerten i Hillerød med plads til ca. 130 personer, der fik, hvad de kom efter og mere til. Indimellem numrene fra ikke mindst Elvis-kataloget fortalte James Burton med udpræget sydstats-dialekt anekdoter fra et langt liv i musikken og svarede på spørgsmål fra sin medspiller.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk