26. oktober 2021
En tur på 20-30 kilometer giver børnene mulighed for at lære at lede og gå efter kort og kompas.Foto: Christian Slavensky
gallery icon

Se billedserie

En tur på 20-30 kilometer giver børnene mulighed for at lære at lede og gå efter kort og kompas.Foto: Christian Slavensky
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejdere vandrede langt i det gode vejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejdere vandrede langt i det gode vejr
Hillerød - 19. april 2021 kl. 12:04

Otte Ulveunger og 16 Stifindere fra Kong Hardeknud Trop drog lørdag afsted på en henholdsvis 20 og 30 kilometer vandretur rundt i de smukke nordsjællandske skove omkring Hillerød.

arrow Læs også: Børneboom: Behovet for pasning vokser fortsat

Klokken 7.55 mødtes de 10-12-årige Stifindere på Hillerød Syd spejdernes spejdergrund på Amtmandsvej, hvor de først hejste flaget for derefter at gå afsted. Ulveungerne mødtes 30 minutter senere på grund af forsamlingsforbuddet.

Vigtig læring for børnene

Med en fast plan om at holde 10 minutters pause hver gang klokken slog halv, satte de raske Ulveunger og Stifindere kursen mod Præstevang. Skiftevis skulle Stifinderne føre an to og to for at vise vej på egen hånd med kort og kompas ved assistance af stammeleder Christian Slavensky.

- Det er en rigtig god mulighed for at lære børnene at tage ansvar for en gruppe og at lære at bruge kort og kompas. Ligesom spejderbevægelsens stifter, Robert Baden-Powells ordsprog lyder: Learning by doing, siger Christian Slavensky.

Han måtte flere gange før turen overbevise børnene om, at de sagtens kunne klare de henholdsvis 20 og 30 kilometer, for som han siger:

- Så kan børnene klare mindst 30 procent mere, end de regner med.

Far og søn deler oplevelse

Turen fortsatte ud af Præstevang og sydøst over mod Store Dyrehave, hvor ruten gik langs skoven langs Lille Sverige, hvor ruten har snoet og kuperede stier. Kongevejen og et lille sydøstligt hjørne af Store Dyrehave blev rundet, og spejderne fortsatte mod Tokkekøb hegn, hvor der ved Gilwell hytten ventede en håndfuld forældre klar med pølser med brød og kager.

Thomas Meldgaard,der er far til Elias på 11 år, var meget glad for at være med.

- Det her er en helt fantastisk oplevelse, jeg kan have sammen med min søn. Ingen tv, ingen telefon. Bare tid til at snakke. Jeg er så glad for, at han startede i Kong Hardeknuds Trop.

Tilbage ved mål efter de 20 og 30 kilometer var turen ikke helt slut endnu. For spejderne har en fast tradition ved mål, hvor flagstangen og spejderhytten skal rundes tre gange, før turen er ovre. Den blev dog gennemført i løb og med grin.

Efter turen kan spejderne bære en flot sølvplade på spejderbæltet resten af deres spejdertid. De friske forældre, der gik med på turen, modtog udover en stor tak også en medalje af en flot slebet birkeskive.

arrow Det vælter ind med elever: Tre skoler skal udbygges
23. april 2021 kl. 05:39 Opdateret: kl. 14:19
arrow Rotter lukker dele af børnehave midlertidigt
14. april 2021 kl. 14:10 Opdateret: kl. 14:12
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?